Af - 02/12-16 04:00

Babyboom truer fødeafdelingerneBabyboom truer fødeafdelingerne

Indenfor de næste ni år vil antallet af fødsler stige med over 20 procent, og det kan true sikkerheden på fødeafdelingerne advarer overlæge

storybild

Efter flere år med faldende fødselstal står Danmark overfor et babyboom i de kommende år. Antallet af fødsler vil stige med 21 procent frem mod 2025 viser tal fra Danmarks Statistik, og det udgør ifølge eksperter en alvorlig trussel mod landets fødeafdelinger.

Formand for Dansk Selskab for Obestetrik og Gynækologi Thomas Larsen genkender tallene og er bekymret.

“Lige nu er vi i en akut krise, og stiger fødselstallet til de 72.000 fødsler årligt og tilføres vi ikke flere ressourcer, så er det klart, at sikkerheden bliver et problem og vi tvinges til at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed, siger han og understreger, at sikkerheden i dag endnu ikke er truet.”

LÆS OGSÅ: Jordemødre på Skejby har for travlt til frokost og fritid

“På fødselsområdet har vi ingen pakker, regler eller lignende som sikrer kvalitet og sikkerhed”, fortæller Thomas Larsen.

Klinikchef ved Rigshospitalets Fødeafdeling Morten Hedegaard, der onsdag sagde sin stilling op i protest over fortsatte besparelser på fødeafdelingen, har gennem et år orienteret Region Hovedstaden mod at fødselstallet ville boome dramatisk i 2016. Desværre er der ikke tilført tilsvarende øgede ressourcer.

“Mine advarsler har ikke haft den ønskede konsekvens nemlig tilførelse af flere ressourcer selv om fødselstallet i Region Hovedstaden fra 2015 til 2016 stiger med 10%. Det er nødvendigt med flere bevillinger til personale. På føde-området er der ingen dyre mediciner at spare, ventelister er ikke en mulighed! Og vi ved allerede nu, at fødselstallet i 2017 og derefter bliver ved at stige.”

LÆS OGSÅ: Hundredvis af kvinder sendes rundt mellem fødesteder

Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen fortæller, at personalet på fødegangene er gode til at håndtere ekstra travlhed, men at det går ud over personalet, hvis presset er konstant.

“Når man arbejder på en fødegang er man i forvejen rigtigt god til at prioritere, fordi vi meget hurtigt kan få meget travlt. Så vi er rigtigt god til at håndtere det akutte og sige: Nu lader vi alt det vente, der kan vente, men det er klart, at det kan vi ikke gøre hver dag i 15 dage.”

LÆS OGSÅ: Jordemødre: Private luksusfødsler skaber øget ulighed

Metroxpress har bedt formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman forholde sig til fremtidens øgede pres på fødeafdelingerne.

Anerkender Regionerne kritikken fra landets fødeafdelinger som siger at grænsen for besparelser er overskredet?

"Der bliver løbet stærkt overalt i sundhedsvæsenet - også på fødeafdelingerne. Det er en naturlig følge af de effektiviseringer, vi har set i sundhedsvæsenet de sidste 10-15 år. Derfor er der heller ingen tvivl om, at vi nærmer os grænsen for, hvor meget hurtigere vi kan bede personalet løbe. Vi anerkender, at vi skal være med til at skabe mere sundhed for pengene - og i årene der kommer. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan med ny teknologi, optimering af arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse og så videre. Men det ændrer ikke ved, at man på Christiansborg bliver nødt til at nå den erkendelse, at vi ikke kan producere sundhed i samme tempo, som der produceres sygdom - og derfor skal der penge på bordet, hvis vi skal opretholde den service, borgerne forventer."

Hvordan vil Regionerne sikre at de øgede fødselstal ikke kommer til at betyde en yderligere belastning af et i forvejen presset personale?

"Nu er der jo tale om et skøn, men det ændrer ikke ved, at vi naturligvis skal sørge for, at alle børn har de bedste forudsætninger for at komme til verdenen. Det er derfor vi har bedt om, at vi får gået alle fødselsafdelingerne igennem, så vi kan få kortlagt udfordringerne og handlet på dem"

Vil Regionerne øge midlerne til landets mest pressede fødeafdelinger?

"Som sagt skal vi nu have kortlagt situationen på fødeafdelinger landet over, og så foretager vi en vurdering af, hvad der er nødvendigt. Og det man så kan regne med, det er at det også fremover vil sørge for, at alle børn kommer bedst til verden."

Vil Regionerne holde landets fødeafdelinger udenfor kommende besparelser?


"Nu er det jo op til de enkelte regioner at lægge budgetter. Men det er klart, at der bliver brug for flere økonomiske ressourcer, hvis vi skal levere den service, der forventes af os. Men det gælder ikke kun for landets fødeafdelinger - det gælder hele sygehusområdet."

Anerkender Regionerne at fødeafdelinger har særligt dårlige muligheder for at spare yderligere i lyset af at de primære udgifter går til personaler som i særlig grad skal være tilstede hos patienterne?

"Der er mange specialer, hvor personalet og tilstedeværelse er vigtigt, og mange steder, hvor personalet yder deres yderste og ikke kan presses meget mere. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skaffe mere sundhed for pengene, men vi kommer ikke uden om, at der skal tilføres flere ressourcer, hvis vi skal levere det, der forventes."

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress