Af - 30/07-15 22:42

Flere og dygtigere unge vil være lærereFlere og dygtigere unge vil være lærere

Læreruddannelserne får igen tilstrømning trods dårligt ry.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Adrian Joachim)

Uddannelsen for dem, der ikke har evnerne til at blive så meget andet. Det ry har læreruddannelsen længe kæmpet med. Men optaget af 2.372 nye lærerstuderende i år kan meget vel være et vendepunkt, skriver Politiken fredag.

6 procent flere end sidste år er optaget på læreruddannelsen, hvor det ellers stort set kun er gået nedad i de sidste ti år. Samtidig har 9,2 procent af de optagne et gennemsnit på over 10 fra gymnasiet, skriver Politiken. Det er dobbelt så stor en andel som i 2012.

Jens Rasmussen, professor ved Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, som blandt andet forsker i læreruddannelsen, kalder udviklingen 'meget, meget positiv.'

- At flere er optaget, er forventeligt, for vi så allerede i marts, at flere søgte ind. Men det er også overraskende, fordi en række ting taler imod, at flere skulle have lyst til at blive lærer«, siger han til Politiken og forklarer: »Der er stadig en vis utilfredshed og bekymring blandt nogle lærere i forhold til skolereformen og eftervirkningerne af lockouten (i foråret 2013, red). Og det er ofte negative historier om folkeskolen, der kommer frem i medierne. Lærerforeningen er med til at fastholde en kritik.

LÆS OGSÅ: Hver tredje folkeskole bryder lov om mobning

Jens Rasmussen vurderer også, at adgangskravet på 7 for at komme ind via kvote 1, som trådte i kraft sidste sommer, har stor betydning.

- Det kan have en selvforstærkende effekt, at man nu skal have 7, og de svageste elever fra gymnasiet ikke optages. Derimod tiltrækker uddannelsen flere af de rigtig stærke elever. Uddannelsen har haft et ry for at være en taberuddannelse for dem, der ikke kan så meget. Nu tror jeg, at der er kommet et vendepunkt, som måske viser sig at være en mere varig udvikling, siger han til Politiken.

LÆS OGSÅ: Folkeskolelærere skal arbejde gratis på lejrskoler

Også Stefan Herman, som er rektor på Professionshøjskolen Metropol, er optimistisk, men understreger, at der er brug for mange flere på læreruddannelsen.

-Det er en positiv historie, men vi så meget gerne en solid kø af unge, der gerne ville ind. Så der er et stykke vej endnu«, siger Stefan Hermann til Politiken og fortæller, at skolen har fået flere lærerstuderende med høje snit fra gymnasiet.

- Jeg er tilhænger af et adgangskrav på 7, fordi det signalerer en vis seriøsitet. Der er mange af dem, der går på læreruddannelsen nu, der ikke tænker, at de skal være lærer, men bare synes, det er et godt sted at være. Med et adgangskrav på 7 er første runde af aflusninger overstået. Anden runde består i at fastholde og at tiltrække flere af de allerdygtigste, siger han til Politiken.

LÆS OGSÅ: Lærere: Sådan forsøger elever at snyde under eksamen

LÆS OGSÅ: Hver femte skoletime er uden en lærer med linjefagsniveau

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress