Af - 03/03-16 19:27

Løkke vil sende Danmark i kamp mod Islamisk StatLøkke vil sende Danmark i kamp mod Islamisk Stat

Statsministeren vil sætte danske styrker ind i Syrien for at bekæmpe IS. Der kan de ende med at blive længe, mener ekspert.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Frandsen Finn)

Nu ser det ud til, at Danmark skal tilbage til Mellemøsten for igen at være en del af kampen mod den truende terrororganisation Islamisk Stat. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil i morgen orientere Udenrigspolitisk Nævn omkring et dansk bidrag mod IS i Syrien.

- Verden er i dag så lille, at vi ikke kan tillade os at vende ryggen til. Derfor skal Danmark selvfølgelig yde et bidrag, det gør vi allerede, og det vil vi fortsat gøre, udtaler statsministeren ifølge Ritzau. Han vil først bekræfte bidraget efter mødet med Udenrigspolitisk Nævn.

LÆS OGSÅ: DF bakker op om at sende fly og styrker til Syrien mod IS

De danske styrker, som efter sigende vil bestå af F-16-fly og specialstyrker, skal tage del i en kamp, der ikke ser ud til at slutte foreløbig. IS har vist sig at være en vedholdende modstander, og det er svært at se betydelig svækkelse i organisationen.

- Der er ingen tegn på, at Islamisk Stats korthus er ved at falde sammen, vurderer sikkerhedspolitisk ekspert Kristian Søby Kristensen. Han mener, at det kommer til at tage lang tid, før de danske styrker kan vende hjem.

Det er ikke første gang, at Danmark kæmper mod den frygtede terrorgruppe. Danske F-16-fly kæmpede mod IS i Irak, indtil de blev sendt hjem for at blive repareret i oktober sidste år. Nu ser de ud til at være klar igen.

LÆS OGSÅ: De Radikale støtter danske F-16-fly mod IS i Syrien

Statsministeren kalder IS for en ’ond kraft’, der udgør en trussel mod Danmark. IS er blevet forbundet med flere terrorangreb i Europa, heriblandt attentatet i København sidste år. Senest stod de i november bag de voldsomme drab på 130 civile i Paris.

Kristian Søby Kristensen tror dog ikke, at en ny dansk indsats mod gruppen vil øge risikoen for terror på dansk jord markant.

- Men det gør i hvert fald ikke truslen mindre, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress