Af Ritzau - 18/05-16 23:35

Borgerforslag i Folketinget strider med grundlovenBorgerforslag i Folketinget strider med grundloven

Det er i strid med grundloven, hvis borgere skal fremsætte forslag i Folketinget, mener Folketingets jurister.

storybild

Det er i strid med grundloven, hvis borgere skal fremsætte forslag i Folketinget, mener Folketingets jurister. Her ses Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, der har været bannerfører for forslaget. (Billede: Scanpix/Michael Bothager)

Et enigt Folketing med Alternativet i spidsen ønsker at give borgerne ret til at få et forslag behandlet i folketingssalen, hvis 50.000 danskere skriver under på det.

Men det forslag er ifølge Folketingets Lovsekretariat på kant med grundloven.

Det skriver Jyllands-Posten.

Fra Folketingets egne jurister lyder vurderingen ifølge avisen, at "der ikke inden for grundlovens rammer kan etableres en ret," der tvinger en politiker til at fremsætte andres forslag.

I notatet, som Jyllands-Posten har kigget på, står der, at det kun er ministre og folketingsmedlemmer, der kan fremsætte forslag i Folketinget, og de er alene "bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere".

Alternativet, der har været bannerfører for forslaget, vil nu sætte sig sammen med de andre partier.

- Ingen har været opmærksomme på, at det var afgørende. Det skal vi nok finde en god løsning på, siger politisk ordfører Rasmus Nordqvist fra Alternativet til Jyllands-Posten.

Justitsminister Søren Pind (V) skriver i et brev til Folketinget, at befolkningen stikkes "blår i øjnene", når det påstås, at borgerne får ret til at få en sag til behandling og afstemning i salen.

Brevet blev sendt i april til Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), på vegne af regeringen som en advarsel.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress