Af - 03/05-16 06:14; Opdateret: 03/05-16 08:54

Unge opbruger deres solkvote for hurtigt og risikerer kræftUnge opbruger deres solkvote for hurtigt og risikerer kræft

Mere end hver anden ung blæser på gode råd om solbeskyttelse, viser ny undersøgelse, og det er et problem, for huden tåler kun en vis mængde sol, inden skader som hudkræft opstår

Bildstrecke im Grossformat »
Hvert år rammes 1600 danskere af modermærkekræft, og tallet er stigende. Omkring 230 danskere dør, men chancen for at overleve modermærkekræft er stor, hvis du opdager kræften på et tidligt stadie, og det er derfor vigtigt, du tjekker dig selv. Klik dig gennem galleriet og se, hvordan hud- og modermærkekræft ser ud. Dette er den mest sjældne form for hudkræft, men også den mest alvorlige. Den kan ramme folk i alle aldre, i modsætning til andre former for hudkræft, som er mest almindelige hos ældre mennesker. Kilde: euromelanoma.org Et modermærkekræft kan se ud på forskellige måder. Det kan være en mørk pigmenteret plet med uregel­mæssige grænser eller som efterhånden ændrer farve. Men det kan også være en hastigt voksende lyserød eller rød knude i huden. Kilde: euromelanoma.org Modermærkekræft kan sprede sig til de indre organer, så her er umiddelbar behandling nød­vendig. Kilde: euromelanoma.org Modermærkekræft opstår enten som mørke pigmentpletter eller pletter, som har utydelig afgrænsning eller som efterhånden ændrer farve. Det kan også være en hurtigtvoksende lyserød eller rød knude i huden. Modermærkekræft er ikke altid let at identificere, da den ofte ligner andre pletter eller modermærker. Kilde: euromelanoma.org ABCDE-reglen er nyttig, når man skal afsløre modermærkekræft: - Er modermærket asymmetrisk? (A) - Har det slørede eller uregelmæssige kanter? (B i engelsk "borders") - Har det ændret farve? (C i engelsk "color") - Er det større end 6 mm i diameter? (D) - Har størrelse, form eller forløb ændret sig? (E) Alle modermærker på kroppen bør være helt ens i form og farve. Er der et modermærke, som er anderledes i form end de andre, er der grund til at være opmærksom. Symptomer som kløe eller blødning er velkendte tegn på modermærkekræft. Hvis der dukker nye pletter op på en normal hud på en person over 40 år, kan der være en risiko, og der er god grund til at få den kontrol­leret af en hudlæge. Kilde: euromelanoma.org Der er større risiko for at udvikle hudkræft, hvis du har lys hudtype og let bliver skoldet, hvis du har været skoldet i barndommen eller senere i livet, hvis du har opholdt dig meget i solen (enten på arbejde eller fritid), hvis du har brugt solarium, hvis du har mere end 50 modermærker på kroppen, hvis du har andre familiemedlemmer som har, eller har haft, hudkræft, er over 50 år, og/eller har gennemgået en organtransplantation. Kilde: euromelanoma.org Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft. Der er forskellige typer basalcellekræft. Nodulær basalcellekræft, der opstår som knuder i huden med blank overflade, og som ofte udvikler et rødt sår i midten. En anden type basalcellekræft kan være brune eller rødlige pletter. Disse kan nemt forveksles med tør hud, aktinisk keratose, eksem eller psoriasis, men disse pletter kan ikke behandles med fugtig­hedscreme eller steroidcreme. Hudforandringerne opdages normalt først når patienten får et sår, der ikke heler. Kilde: euromelanoma.org Basalcellekræft opstår normalt på hudområder som har været udsat for megen sol. Nodulær basal­cellekræft er mest almindelig på hoved og hals, mens andre typer opstår på overkroppen, arme eller ben. Basalcellekræft kan ofte vokse og udvikle sig uden gener. Dette er den mindst alvorlige form for hudkræft, men hvis den forbliver ubehandlet, kan den vokse ind og ødelægge vævet omkring hud­forandringen eller længere ned i huden. Kilde: euromelanoma.org Aktinisk keratose er en meget almindelig form for hudskade. Aktinisk keratose er en overfladisk hudforandring, der bare kan være en enkelt plet eller dække større områder af huden. De optræder normalt som små røde eller brunlige pletter, der nogle gange er skællet på overfladen. De kan også se læderagtige ud eller føles ru. Kilde: euromelanoma.org Aktinisk keratose forekommer oftest på områder, der har været udsat for langvarig soleksponering i mange år. De mest almindelige områder der berøres er ansigt, bryst, hænder, ører og hårbund. Aktinisk keratose er forstadier til hudkræft og skal behandles for ikke at udvikle sig til pladecellekræft. Kilde: euromelanoma.org Pladecellekræft er den næsthyppigste form for hudkræft. Pladecellekræft opstår ofte fra aktinisk keratose. Den ser ud som forhøjede knuder i huden med en ru overflade, eller røde pletter der skæller. Knuden eller pletten kan vokse og udvikle sig forholdsvis hurtigt til store væskende sår. Pladecellekræft kan forveksles med vorter. Kilde: euromelanoma.org Pladecellekræft kan forekomme overalt på kroppen, inklusiv slimhinder og kønsorganer, men er mest udbredt på de områder der er mest udsat for solen, såsom ansigt, hovedbund, læber, hals, arme og ben. Hvis pladecellekræft opdages tidligt, er den let at behandle. Men hvis den ikke behandles, kan den trænge dybere ind i huden og medføre permanent skade. I sjældne tilfælde kan pladecellekræft sprede sig til lymfekirtler og andre organer og blive dødelig, så derfor anbefaler man kirurgi. Kilde: euromelanoma.org

Kilde: Scanpix og euromelanoma.org

Unge er de værste til at glemme og ikke gide solbeskyttelsen. Og det er skidt, for de unge opbruger alt for tidligt den mængde sol, man kan tåle, inden skader som hudkræft opstår, advarer eksperter.

Se, hvordan hud- og modermærkekræft ser ud, og om du er i risikogruppen i galleriet øverst i artiklen.

At beskyttelse mod solens stråling langt fra er topprioritet hos unge mellem 25 og 39 år, fremgår det af en ny undersøgelse, som er udført af organisationen Euromelanoma.

LÆS OGSÅ: Ny behandling kan sætte aggressive kræftformer til vægs

Euromelanoma står bag årets kampagne for gratis screeninger for hud- og modermærkekræft. Se, hvor du kan blive tjekket den 11. maj helt gratis og uden at skulle vente længe her.

Ifølge undersøgelsen oplyser godt tre ud af fem mellem 25 og 39 år at de, kun 'af og til, sjældent eller aldrig' beskytter sig mod solen i sommerperioden, når de er udenfor - enten i fritiden eller i forbindelse med arbejde.

Hudlæge og overlæge på Gentofte Hospital, Ulrikke Lei, finder antallet alt for højt:

"Og det er rigtigt ærgerligt, for jo yngre man er, desto alvorligere er skaderne, og jo længere skal de leve med dem. Og vi tåler hver især kun en vis mængde sol, før skaderne begynder at vise sig, og den opbruger de for tidligt", siger Ulrikke Lei, som er koordinator for Euromelanoma.

LÆS OGSÅ: Flere unge får kræftdiagnose

Men når de mange unge ikke bruger solcreme, solhatte, solbriller og skygge, som danske læger har anbefalet i årevis, så skyldes det ifølge de unge selv, at de finder det for 'besværligt, ubehageligt og unødvendigt' - samt, at de i øvrigt 'glemmer det'.

De begrundelser duer dog ikke ifølge Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne:

"For jo flere solskoldninger man får, desto større er risikoen for at få hudkræft, og den meget alvorlige modermærkekræft, som gennem de seneste 30 år er tre-firedoblet i Danmark."

LÆS OGSÅ: Startede med solarie som 14-årig: - Ikke underligt jeg fik kræft

Overlæge Henrik Hey, Vejle Sygehus, opfordrer også danskerne til at skrue ned for solhysteriet:

"Vi har brug for sommersolens D-vitaminer for at undgå knogleskørhed, kræft- og hjertekarsygdomme. Så sørg for at få et kvarters ubeskyttet sol hver dag. Og så undgå forbrændinger ved at beskytte sig herefter."

Sådan beskytter du dig mod solen

1. solråd: SKYGGE
Skygge er det vigtigste solråd, da skygge beskytter din hud allerbedst mod solens uv-stråling. Find et træ, en parasol, et solsejl eller noget andet, der kan skygge for solen midt på dagen mellem kl. 12 og 15, når uv-indekset er 3 eller højere.

2. solråd: SOLHAT - og TØJ
Hvis det ikke er muligt at søge skygge, er det en god ide at medbringe sin egen skygge i form af tøj og solhat. Ved at dække bar hud med tøj og hat, når solen står højest, undgår du at blive skoldet. Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver den bedste beskyttelse. Brug solhat med bred skygge, og beskyt øjnene med solbriller. Husk, at en kasket ikke beskytter nakken. Du kan få særligt uv-tøj, som giver god solbeskyttelse -– også når du bader.

3. solråd: SOLCREME
Brug altid rigeligt med solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Brug minimum faktor 15, hvis du holder ferie i Danmark, og minimum faktor 30, hvis du holder ferie i lande længere sydpå.

En god huskeregel, når man smører solcreme på, er: Én krop - – én håndfuld. Voksne skal bruge ca. 40 ml solcreme til en hel krop, mens børn skal bruge ca. 20 ml. Hvis du smører for lidt solcreme på, falder faktortallet markant (f.eks. bliver faktor 16 til faktor 4, hvis du smører med halvdelen af det, du skal). Husk at smøre dig igen, hvis du har været i vandet. Og smør dig altid ind 20 minutter før, du skal ud i solen - solcremen skal have tid til at virke.

Din solcreme skal desuden:

- beskytte mod både solens uva- og uvb-stråling
- gerne være miljømærket med f.eks. Svanemærket eller Blomsten
- gerne være vandfast
- ikke indeholde stoffet 4-MBC (gælder særligt børn og gravide). Tjek især solcreme købt i udlandet.

4. solråd: SLUK SOLARIET
Solkampagnens 4. solråd er Sluk Solariet. Solarier udsender kunstig uv-stråling, der markant øger risikoen for udvikling af kræft i huden. Jo yngre du er, desto mere udsat er du. Mange tror, at forbruning i solarier mindsker risikoen for solskoldninger på ferien. Men det er en udbredt myte. Forbruning giver minimal beskyttelse, men forøger tilgengæld risikoen for udvikling af kræft i huden markant. Hold dig derfor fra solarier - både inden solferien og resten af året.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress