Af Lars Dinesen - 26/06-15 07:25

Politiet stopper nordjysk BMW-tyv med skudPolitiet stopper nordjysk BMW-tyv med skud

Biltyv forsøgte at påkøre politifolk, som derefter affyrede skud mod bilens dæk.

En politipatrulje i Nordjylland måtte kort før midnat tage våben i brug for at få stoppet og anholdt en biltyv.

Ingen kom noget til i forbindelse med episoden, der fandt sted i Hadsund i Nordjylland.

En sort BMW X5 var meldt efterlyst, og bilens fører havde kort forinden været i besiddelse af et skydevåben, som var set af vidner i nærheden af Havndal syd for Hadsund, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Ukendt kvinde er i livsfare efter ulykke i Hillerød

- Ved standsningen af bilen foretog bilens fører en bakkemanøvre direkte mod politifolkene på stedet og bakkede direkte ind i patruljebilen, beretter politiet.

- Politiet afgav skud mod bilens dæk som følge af truslen mod politifolkene. Biltyven standsede herefter bilen, og han blev anholdt på stedet, lyder det videre.

LÆS OGSÅ: Gammelt kamera er skyld i sikkerhedslanding i København

Bilen var stjålet i Brande.

Gerningsmanden, der er 25 år og fra lokalområdet, vil blive sigtet for at have forvoldt fare for liv eller førlighed.

LÆS OGSÅ: Fem mænd anholdt for vold med bat i Vordingborg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress