Af - 08/09-15 10:46

Efter massiv kritik: Dyreværnet stopper indsamling til flygtningeEfter massiv kritik: Dyreværnet stopper indsamling til flygtninge

Dyreværnet er blevet ret upopulære blandt deres medlemmer, efter de valgte at videregive deres donationer til Dansk Flygtningehjælp i hele uge 37. Nu er indsamlingen stoppet.

storybild

Dyreværnet har stoppet deres indsamling til Dansk Flygtningehjælp efter kritik fra deres medlemmer. (Billede: Polfoto)

Det var ikke glade medlemmer af Dyreværnet, der mandag modtog beskeden om, at deres donationer til udsatte dyr i stedet skulle gå til at hjælpe de flygtninge, der er ankommet til Danmark.

Dyreværnet meddelte, at donationer, der ellers ville gå til adoptioner af dyr, skulle gå til Dansk Flygtningehjælp i hele uge 37. Det skriver Dyreværnet på deres hjemmeside.

Men det var ikke alle, der var enige om, at det var en god idé. Budskabet skabte mange vrede kommentarer på sociale medier, hvor medlemmerne klagede over initiativet.

På Facebookgruppen 'Dyreværnet' er der blandt andet en, der skriver:

- Hvis folk så gerne vil hjælpe de flygtninge og immigranter, så tag dog til Rødby eller Rødekro og hjælp dem over til Sverige eller give dem penge! I stedet for at være så pisse hellige herinde.

LÆS OGSÅ: Har du set Rex? Svindlere lokkede ham fra hans ejere

Nu har Dyreværnet så valgt at stoppe kampagnen, så donationerne fortsat kun går til adoptioner af dyr.

Dyreværnets direktør undskylder over for de medlemmer, der har følt sig snydt.

- Vi havde håbet, at tiltaget blev modtaget positivt og at mange ville kunne se, at der er behov for at hjælpe de utallige flygtninge, der strømmer gennem Europa. Men kritikerne har ret – vi er her jo for at hjælpe dyr, og her kommer udtrykket ”Skomager bliv ved din læst” til sin rette. Derfor afblæser vi kampagnen – man skal kunne erkende sine fejl – og det gør vi også. Og så håber vi, at folk tilgive os, at vi – i hvert fald i en enkelt dag – også forsøgte at gøre noget for dem på to ben, siger direktør Signe Sehested Lund.

"Vi hører hvad I siger og stopper indamslingen til Dansk Flygteningehjælp", skriver Dyreværnet på deres Facebookside.

***VI HØRER HVAD I SIGER OG STOPPER INDSAMLINGEN TIL DANSK FLYGTNINGEHJÆLP***Siden vi hos Dyreværnet for få timer siden...

Posted by Dyreværnet on Monday, September 7, 2015

LÆS OGSÅ: Mens mødrene piber: Jonas sælger sine dyrekort

LÆS OGSÅ: 21 misrøgtede gravhunde reddet på Lolland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress