Af - 21/03-16 13:01; Opdateret: 21/03-16 15:08

17-årig blev skudt og såret af Yahya: - Jeg kan ikke kende ham længere17-årig blev skudt og såret af Yahya: - Jeg kan ikke kende ham længere

Under et skænderi søndag aften blev 17-årige Tolunay Yildiz skudt i foden af digteren Yahya Hassan, fortæller han.

Videoen her viser angiveligt optrinnet i aftes. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

17-årige Tolunay Yildiz blev søndag aften såret af skud ved butikstorvet i Kappelvænget i Aarhus Vest. 02.53 anholdte Østjyllands Politi Yahya Hassan på en adresse i Rønde-området.

Metroxpress talte med det 17-årige skudoffer få timer efter episoden. Han fortæller, at han er fra samme område, som personer, der tidligere har været på nakken af Yahya Hassan, og han stødte på den 20-årige digter helt tilfældigt.

- Jeg kommer gående, da en tilfældig forbipasserende går forbi. Så ser jeg, det er ham (Yahya Hassan red.), fortæller Tolunay Yildiz til metroxpress.

17-årige Tolunay Yildiz

Ifølge Tolunay Yildiz truer den 20-årige digter ham med en pistol.

- Adrenalinen begynder bare at pumpe helt sindssygt. Altså, jeg har ikke noget imod ham. Men han siger, han vil nakke en perker, lyder det fra Tolunay Yildiz.

Om han kender Yahya Hassan personligt står en smule uklart, men han siger i løbet af interviewet:

- Jeg kan ikke kende ham længere.

Videoen her viser angiveligt optrinnet.

En kilde tæt på både Yahya Hassan og Tolunay Yildiz fortæller til metroxpress, at de alle er vokset op i samme område, og derfor kender hinanden. Yahya Hassan blev forleden overfaldet ved Trillegården af en gruppe drenge, og han troede, at Tolunay Yildiz var blandt dem. Men det afviser kilden, der tager kraftig afstand fra Yahya Hassans opførsel og blot glæder sig over, at det ikke endte værre med Tolunay Yildiz.

Yahya Hassan nægter sig skyldig i sigtelsen for kvalificeret vold mod en 17-årig, som blev ramt af skud i foden søndag aften, oplyser hans forsvarer mandag eftermiddag, efter at sigtelsen er blevet læst op i retten.

Der blev affyret fem skud, og Tolunay Yildiz blev ramt af skud i foden, ligesom en kugle strejfede låret, skriver Ritzau.

LÆS OGSÅ: Yahya kørte 202 km/timen i Aarhus: Bilen har gode bremser

Under en Facebook-opdatering fra Yahya Hassan fredag, hvor Yahya Hassan på et billede sidder med blodnæse kommenterer Tolunay Yildiz flere gange. Blandt andet afviser han, at det er ham, der har gjort noget.

"Sad faktisk derhjemme, mens det skete. Jeg ved ikke, hvem der har slået. Og hvad der er sket. Jeg tager bare partiet for mit område, og især hvis nogle bumser som jer prøver at komme med en flabet kommentar," skriver han blandt andet.

Og længere nede i kommentarsporet antyder Yahya Hassan, at nogen har truet ham med en pistol den pågældende aften:

"Var det mig der havde et løb pegende mod mig eller jer?!"

Og senere:

"10 mod to - svanser I er."

LÆS OGSÅ: Yahya afviser biljagt: Jeg var bare ude at handle

Metroxpress har kontaktet Østjyllands Politi, som ikke på nuværende tidspunkt vil sige mere om sagen.

Her ses den 17-årige få timer efter episoden.

LÆS OGSÅ: Yahya klar til krig: 'Det bliver blodigt som en hvalfangst'

LÆS OGSÅ: Yahya taler ud: Derfor er jeg endt i bandekrig

LÆS OGSÅ: Yahya Hassans mor: Det er politiets skyld

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress