Af Lars Dinesen - 13/06-15 20:49

Tidligere Mærsk-chef forbliver bag tremmerTidligere Mærsk-chef forbliver bag tremmer

Anklager om groft bedrageri for 23 millioner betyder varetægtsfængsling for tidligere Mærsk ansat.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Borberg Thomas)

En tidligere Mærsk-chef for boreplatformen Deliverer i Angola har fået forlænget sin varetægtsfængsling med 27 dage.

Det er statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, daglig kaldet Bagmandspolitiet, der har tiltalt 30-årige Vladimir Volkov.

De mener, han har begået groft bedrageri for 23 millioner kroner, som den tidligere chef skulle have franarret Mærsk, og derfor anholdt de Vladimir Volkov, da han landede med fly i København fredag.

Efter et langt grundlovsforhør lørdag fik anklagemyndigheden medhold i deres krav om en varetægtsfængsling efter bestemmelsen om, at der er fare for, at Vladimir Volkov ellers ville forsøge at flygte ud af landet.

Anklagen mod Vladimir Volkov går på, at han har opfundet fiktive faktura og på den måde frarøvet Mærsk de mange millioner.

- Vores påstand er, at han har begået bedrageri over for Mærsk, og det har han gjort ved at sidde i en stilling, hvor han har kunne godkende faktura og betalinger, som han så har sendt videre til bogholderiet til betaling, siger anklager Rashid F. Elkott fra SØIK.

Anklagemyndigheden mener, at Vladimir Volkov i alt fire gange har opdigtet fiktive faktura. Oven i de, er han også anklaget for at have lavet en overfakturering.

Vladimir Volkov var angiveligt ved at snyde Mærsk for endnu flere penge med endnu en fiktiv faktura, da Mærsk fattede mistanke om bedrageri.

- Det nåede ikke at blive gennemført, for der var der nogle kolleger, der fattede mistanke og meldte det til hovedkontoret, og så blev betalingerne så stoppet, siger Rashid F. Elkott.

Sagen er berammet fra 20. august til den 31. august, og anklagemyndigheden går efter at få Vladimir Volkov dømt til fængsel.

- I anklageskriftet har jeg nedlagt påstand om fængselsstraf, og vi har citeret den bestemmelse, hvor der er mulighed for fængsel i op til otte år, siger Rashid F. Elkott.

LÆS OGSÅ: Mærsk øger resultatet trods lav oliepris

LÆS OGSÅ: Tre familier river Mærsks villa ned til grunden

LÆS OGSÅ: Iransk firma kræver penge - Mærsk efterlyser klare svar

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress