Af - 20/10-15 20:42

Line fra Gift ved første blik: - Det var så naturligtLine fra Gift ved første blik: - Det var så naturligt

I aften kunne seerne se Line og Michael blive gift ved første blik. Line fortæller her om det første indtryk og den første date med hele familien som tilskuere.

Se deltagerne læse det brev, de har modtaget fra hinanden, kort før de skal giftes. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Med et beslutningsfast "ja" fra Michael og et smilende "ja, hvorfor ikke?" fra Line blev Michael Hansen og Line Rask i aften gift på Københavns Rådhus, mens både deres egne familier og Familien Danmark fulgte med.

Ja'erne faldt bare få sekunder efter, de havde mødt hinanden for første gang. Line havde dog været overraskende rolig, indtil hun pludselig stod i den hvide brudekjole og ventede på at se sin kommende mand for første gang.

- Det var først, da jeg stod og ventede med min far, at jeg blev nervøs. Selv mennesker, der har kendt hinanden i mange år er også nervøse, når de skal op til alteret – og så dét, at man ikke ved, hvem man skal giftes med, gør det kun endnu mere nervepirrende

Det fortæller Line til metroxpress.

Line til bryllupsfesten.

Line havde inden brylluppet ikke haft nogen forestilling om sin kommende mand, men i programmet fortæller hun, at hun synes, han "ser sød ud". Hun forstod også hurtigt, hvorfor de var blevet matchet.

- Jeg kunne hurtigt se mange steder, hvor vi var ens. Vi havde den samme humor og begge et tæt forhold til familie og venner, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Line fra 'Gift ved første blik': - Jeg synes ikke, 27 er specielt ungt

Den efterfølgende bryllupsfest – og første date – var slet ikke så akavet, som man kunne tro.

- Det var bare så naturligt. Alle gæster har sagt efterfølgende, at det var som at være til et "normalt" bryllup. Jeg syntes, det var en hyggelig dag og havde ikke lyst til at tage hjem nogensinde, fortæller hun.

"Gift ved første blik" fortsætter de næste fem uger hver tirsdag aften klokken 20.00 på DR1

LÆS OGSÅ: TV: Gift ved første blik: Sådan blev de matchet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress