Af - 28/06-16 08:47; Opdateret: 28/06-16 09:21

TV: Københavns Politi efterlyser 'romantisk klatretyv'TV: Københavns Politi efterlyser 'romantisk klatretyv'

Hvis du kender den kærlighedshungrende mand, vil politiet meget gerne høre fra dig.

Københavns Politi er ude med en efterlysning, der næsten fortjener at blive bragt i sin helhed.

De søger nemlig en yngre mand, der var så ivrig for at score i en tidlig morgentime, at han var villig til at gå særdeles højt for at lykkes med det.

Er du interesseret i nyheder fra København, så like MX KØBENHAVN her.

LÆS OGSÅ: Festende HF'ere blev angrebet med syre

HAR DU SET DENNE ROMANTISKE KLATRETYV?

En tidlig morgenstund den 7. maj i år gjorde en halvfuld ung mand kur til en skønjomfru på taget i Jorcks Passage i København. Efter at have prøvet at charme hende ned fra taget med varme blikke, måtte han dog sande, at den smukke ungmø ikke var lige sådan at erobre.

Men han lod sig ikke slå ud. Han klatrede rask 3-4 meter op ad et nedløbsrør for at komme op til sin udkårne. Her slog han fødderne væk under hende og mistede selv fodfæstet på vej ned. Parret faldt et par meter ned på det hårde stengulv, hvor de landede uskadt i hinandens arme. Derpå tog han skønjomfruen over skulderen og bar hende væk.

Overraskelsen har nok været stor, da den unge mand vågnede senere op ad dagen og opdagede, at hans skønjomfru var en zinkfigur til en værdi af 75.000 kr.

Han har endnu ikke afleveret den kostbare figur tilbage. Og den går ikke.

Har du set eller kender du denne romantiske klatretyv, så kontakt Københavns Politi på tlf.: 114 eller 3314 1448.

LÆS OGSÅ: Frygtelig ulykke: Rutschebane-vogn falder 10 meter ned på børneforlystelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress