Af - 29/06-16 09:58; Opdateret: 29/06-16 22:13

80.000 kroner i bøde efter drab på ansat80.000 kroner i bøde efter drab på ansat

De kostede København en politianmeldelse og en stor bøde for ringe sikkerhed eftr ansat på bosted blev dræbt med køkkenkniv. Rapport sætter navn på de ansvarlige chefer.

storybild

(Billede: Erik Refner, Scanpix)

Københavns Kommune får hård kritik for sikkerheden på bostedet Ringbo i en fortrolig 136 siders advokatundersøgelse fra Norrbom Vinding.

Rapporten slår fast, at sikkerheden ikke var i orden, da en 72-årig beboer i december 2013 dræbte sosu-assistent Dorthe Christiansen med en køkkenkniv.

Efter drabet fik kommunen tre strakspåbud fra Arbejdstilsynet om sikkerhed, og man måtte betale 80.000 kroner i bøde til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Bøden fik kommunen, fordi der var uklarheder om, hvem der skulle bære alarm, og der ikke var alarmer til alle, fordi der til drabet var ‘anvendt en kniv fra køkkenet’, og der ikke var løbende vurderinger af vold og trusler.

Advokatfirmaet sætter navne på, hvem der bar ansvaret for, ‘at de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende forebyggelse af vold fra beboere ikke var tilstrækkelige’.

Ansvaret er Ringbos centerleder Jørgen Marthedal, og selv om der ‘ikke kan gøres et tjenesteligt ansvar gældende overfor Jørgen Marthedal,’ finder rapporten hans arbejde ‘kritisabelt’.

I en mail til metroxpress siger direktør i Socialforvaltningen Sven Bjerre:

- Vi anerkender advokatfirmaets rapport og følger deres anbefalinger. Siden drabet i 2013 har vi arbejdet på at forbedre sikkerheden og for eksempel indført en systematisk risikovurdering af beboerne på vores botilbud. Sikkerheden på vores bosteder er i sidste ende afhængig af, at de farligste beboere bliver indlagt eller flyttet til særlig tilbud. Det arbejder vi benhårdt for, siger han.’

I marts i år blev endnu en ansat dræbt med kniv af en beboer på bostedet Lindegaarden.

LÆS OGSÅ: Fortrolig rapport afslører: Kommunen løj om drab på bosted

LÆS OGSÅ: Borgmester: Forkert af leder at udtale sig om drab på bosted

LÆS OGSÅ: Beboer på psykiatrisk bosted stikker ansat med kniv

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet kræver nye botilbud til psykisk syge

LÆS OGSÅ: Psykiatri-foreninger afviser brug af tvang på bosteder efter drab

LÆS OGSÅ: Ansatte på bosted nedlægger arbejdet efter drab

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress