Af - 23/03-15 07:18; Opdateret: 23/03-15 07:35

Hovedstaden bliver yngre, mens provinsen bliver ældreHovedstaden bliver yngre, mens provinsen bliver ældre

København har nu en befolkning på under 36 år. Også Danmarks tre andre storbyer holder sig unge, mens Udkants-danmark bliver ældre.

storybild

(Billede: Polfoto)

Befolkningen i København er nu i snit mere end 16 år yngre end dem, der bor på Læsø – og mere end 10 år yngre end folk på Lolland.

Mens gennemsnitsalderen hos indbyggerne i Danmark vest for Valby Bakke år for år stiger til nu godt 41 år, bliver borgerne i København yngre – her er de i snit 35,9 år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Kun de fire største danske byer har i dag en befolkning under 40 år.

LÆS OGSÅ: Danskernes slikforbrug er på vej mod verdensrekord

- Det er en global megatrend, at de unge og især de unge piger trækkes mod storbyerne. Det stiller selvfølgelig nogle krav til, hvilke tilbud byerne skal stille til rådighed, siger Peter Philip Stephensen, leder af Dream, der forsker i befolkningsudvikling.

Foryngelseskuren er tydelig på Frederiksberg, der er ved at smide sit hattedame-image. Her er befolkningen blevet næsten 1,5 år yngre på 10 år. Kommunen satser på ungdomsboliger og pasningsgaranti til børnefamilier.

Læs også om 20-årige Mc Effer alias Flemming Ilg Johansen, der er en af dem, der er blevet tilbage på Langeland.

LÆS OGSÅ: 8.000 flere singlekvinder end mænd i København

- Vi er blevet en meget yngre kommune. Det kan give nogle kultursammenstød, når vi har technofestival i Frederiksberg Have, og ældre borgere klager, siger rådmand Jan E. Jørgensen (V).

På Læsø er de knap 2.000 indbyggere blevet i snit godt fem år ældre på 10 år og er nu 52,3 år. Læsø er den kommune, hvor den største del af skatten går til at passe ældre.

LÆS OGSÅ: Han inviterede sin datter ud at spise, da han fik den sødeste besked

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal vende udviklingen og få flere unge til at blive og lokke flere hertil, siger borgmester Tobias Birch Johansen (V).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress