Af Anders Malling Beck - 29/11-15 11:47

DF til Støjberg: Få nu styr på asyltilstrømningenDF til Støjberg: Få nu styr på asyltilstrømningen

Regeringen har mistet overblikket over asyltilstrømningen, mener Dansk Folkeparti, der savner stramninger.

storybild

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti mener, at regeringen skal skynde sig at få strammet op, så der kommer færre asylansøgere til Danmark. (Billede: Polfoto)

Når asylansøgere skal vente op mod ti måneder på den indledende samtale, så er det et udtryk for, at regeringen har mistet overblikket med tilstrømningen af asylansøgere.

Det mener Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen.

- Det illustrerer et langt mere alvorligt problem - at regeringen og desværre også integrationsministeren er tæt på at miste styringen med det, der foregår. Det er det mest bekymrende, siger Martin Henriksen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Løkke og Thulesen Dahl fanget i heftig debat

Eva Singer, der er asylchef i Dansk Flygtningehjælp, har advaret mod, at den lange ventetid kan hæmme integrationen hos asylansøgerne. Det argument køber Martin Henriksen dog ikke.

- Uanset om de venter fem måneder, ti måneder eller to år, vil langt størstedelen af de her mennesker ikke blive integreret i det danske samfund. Det er en illusion.

- Erfaringerne viser med al tydelighed, at størstedelen af dem, der kommer til Danmark via vores asylsystem aldrig bliver integrerede, siger han.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: DF er presset

Martin Henriksen mener derfor, at regeringen skal skynde sig at få strammet op på området, så der kommer færre asylansøgere til Danmark.

- Vi sender et klart signal til regeringen og Inger Støjberg – få nu styr på det. Man har ikke formået at levere det, man sagde før valget. Nemlig at man ønskede en straksopbremsning. Det er et løfte, der ikke er blevet holdt, siger integrationsordføreren.

LÆS OGSÅ: DF om ny svensk asyllov: Regeringen sidder på hænderne

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, har kaldt det en "farlig situation" i Jyllands-Posten, at asylansøgerne kan opholde sig i Danmark i flere måneder, uden at nogen ved, hvem de er.

Den situation opstår, fordi der er så mange asylansøgere, at myndighederne ikke kan følge med, mener Martin Henriksen.

- Selvom man får kontrolleret dem, har man ikke tid og mulighed for at gå i dybden med at undersøge, hvem de er. Derfor har vi en masse mennesker til at rende rundt, som vi ikke ved, hvem er. Det er ikke særligt optimalt, advarer han.

LÆS OGSÅ: Dansk Flygtningehjælp: Pas på med flygtningelandsbyer

LÆS OGSÅ: DF vil ændre konvention for at kunne udvise kriminelle

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress