Af - 03/10-15 19:50

Danske 'flaskedrenge' har fået amerikansk succesDanske 'flaskedrenge' har fået amerikansk succes

Fire danske flaskedrenge puster sig gennem Hiltons spaafdeling i en ny video, der nu har fået amerikansk interesse.

Den amerikanske hjemmeside The Daily Dot har fået øjnene op for den her video, som fire drenge fra København står bag. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

'En unik video', sådan beskriver den amerikanske hjemmeside, The Daily Dot den nyeste video fra danske 'Bottle Boys'.

De fire drenge i 'Bottle Boys' har i ti år spillet forskellige covernumre ved at blæse i flasker, og den seneste video har altså fanget amerikanernes opmærksomhed.

Drengene spiller sangen 'I just can't wait to be king' (på dansk: 'Jeg bliver meget snart majestæt') fra Disneys 'Løvernes Konge'. De er iført barberskum, ansigtsmaske og badekåber, når de i videoen puster sig gennem Hiltons spaafdeling.

Den amerikanske interesse, er drengene glade for:

Det synes vi, er rigtig dejligt. Vi er ret glade for den her video, fordi Løvernes Konge er fra vores ungdom, og så tænkte vi at gøre videoen lidt kongelig ved at optage den på Hilton.
Det siger 32-årige Martin Aagaard, der er en af de fire drenge i gruppen.

LÆS OGSÅ: Nikita vil give sine 10.000 nye følgere en velkomst-selfie

Videoen lagde gruppen ud på YouTube tidligere på ugen. Den er taget ud i ét 'take', og derfor tog det også syv optagelser, før videoen var indpillet helt rigtigt.

- Vi spiller musikken, mens vi optager videoen, hvilket gør det hele en smule mere svært. Det er faktisk bare mikrofonen på kameraet, der optager lyden, siger Martin Aagaard.

LÆS OGSÅ: Sådan kom dansk tøj-mærke på scenen med Bieber

Drengene har i mange år optrådt på Strøget, men du kender dem også fra tv-programmet 'Talent' fra 2008. Men et dansk gennembrud mangler gruppen ifølge Martin Aagaard, stadig.

- Vi drømmer om at optræde noget mere i Danmark. Vi har spillet i mange år, og det er uden sammenligning det sjoveste arbejde at lave det her, siger Martin Aagaard.

Gruppen består af Martin Aagaard, Philipp Jørgensen på 30 år samt Kapsar Frederiksen og Johannes Ettrup på 31. Alle drengene bor i København.

LÆS OGSÅ: Populær dansk app købt af amerikansk firma

LÆS OGSÅ: Dansk design brager frem i udlandet

LÆS OGSÅ: Klovn er undtagelsen i dansk films økonomiske dødvande

LÆS OGSÅ: Hele verden går amok over danske Nikita og hendes kjole

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress