Af - 23/06-16 16:22; Opdateret: 23/06-16 16:33

Politikreds laver genial huskeliste til festivalsgæsterPolitikreds laver genial huskeliste til festivalsgæster

Kan du se, hvor mange bands Nordsjællands Politi har sneget ind i deres festivaltips.

storybild

ARKIVFOTO. Politimænd på arbejde. Heldigvis har de også tid til at slappe af - eller spille ølbowling. Roskilde Festival lørdag d. 2. juli 2011. (Foto: Jonas Vandall / Scanpix. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig/SCANPIX DANMARK 2011) (Billede: Scanpix/Jonas Vandall Ørtvig)

Nordsjællands Politi har rullet sig helt ud med morfar-humoren, og har begået en liste over fem ting, man bør huske, når man tager på festival. Og det er ikke kedeligt i det opslag, som panserbasserne har lagt på Facebook torsdag eftermiddag.

Rådene fra politikredsen har virkelig lagt sig i selen for at få flettet så mange musikere og bands ind i de velmenende råd.

Selv om politikredsen godt nok ikke vælter sig i velbesøgte festivaller, men har alligevel forfattet den fiffige liste med fem huskeråd.

Lad ikke penge og værdigenstande ligge i dit telt. Tyvene går især efter tablets, mobiltelefoner, kameraer, dyrt tøj og dyre tasker. Lad det dyre udstyr, som for eksempel Jane Fonda aerobic VHS-båndet, blive hjemme, hav det på dig, eller lås det inde, så genstandene ikke ender i hænderne på nogle østkyst hustlers.

Lad ikke penge og værdigenstande ligge i dit telt. Tyvene går især efter tablets, mobiltelefoner, kameraer, dyrt tøj og dyre tasker. Lad det dyre udstyr, som for eksempel Jane Fonda aerobic VHS-båndet, blive hjemme, hav det på dig, eller lås det inde, så genstandene ikke ender i hænderne på nogle østkyst hustlers.

LÆS OGSÅ: Folk flækker af grin over politiets 'mirakel'-historie

Sæt ikke drikkevarer, hvor nogle chemical brothers kan putte noget i dem. Et godt råd er desuden at drikke alkohol med fornuft. En hel turboweekend ude af kontrol med pinlige optrin og blackouts er grusom. Hvis en ven eller veninde alligevel er blevet for dizzy mizz lizzy, så sørg for, at personen ikke er alene. Hvis det dagen derpå gør avavav, kan du gøre dig selv til en af hverdagens helte ved at sørge for mad og drikke, så de ikke dehydrerer.

Undgå at køre med pirattaxa. Det kan virke som den smukkeste ide at hoppe ind i en fremmed blue van, men du ved ikke, om chaufføren er som en tam impala eller har ondt blod. Desuden er det slet ikke sikkert, at chaufføren har kørekort.

Hvis du er young som Neil eller Paul, så ring eller SMS hjem til magtens korridorer med jævne mellemrum, så de ved, at du ikke opfører dig som en bisse. De kan ikke fornemme din aura på så lang afstand, og de kommer til at sidde i et house of pain, hvis de ikke ved, du har det godt.

Se hele det geniale opslag fra Nordsjællands Politi nedenfor.

LÆS OGSÅ: Politi hyldes for genialt opslag: Hvem savner dette koben?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress