Af Ritzau - 19/11-15 12:36

Finansloven giver billigere biler og motorcyklerFinansloven giver billigere biler og motorcykler

Registreringsafgiften sænkes med op til 30 procentpoint for biler og motorcykler.

storybild

(Billede: Polfoto)

Danskere, der planlægger bilindkøb over vinteren, står til at få mere for pengene efter torsdagens finanslovsaftale.

Den sænker således registreringsafgifter for biler og motorcykler med 30 procentpoint på det højeste afgiftsniveau.

I dag betaler bilkøbere 180 procent i registreringsafgift på den del af bilens værdi, der overstiger 81.700 kroner, men den sats vil fremover blive sænket til 150 procent.

Det samme gør sig gældende for afgiften på den del af nyindkøbte motorcyklers værdi, som overstiger 25.800 kroner.

- For en mellemstor familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal betales cirka 10.000-20.000 kroner mindre i registreringsafgift, fremgår det af aftaleteksten.

Det er især Liberal Alliance, som har kæmpet for nedsættelsen af registreringsafgiften med det formål, at de danske familier skal kunne købe større og sikrere biler.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Finansloven er på plads: Disse grupper får mest ud af det

LÆS OGSÅ: Finanslov er en dag tættere på at blive en realitet

LÆS OGSÅ: Blå blok forhandler lavere bilafgifter

LÆS OGSÅ: Claus Hjort vil svinge sparekniv over lediges mentorer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress