Af - 18/08-15 19:59

Danske livreddere lukker ned for sløv sommerDanske livreddere lukker ned for sløv sommer

Livredderne har pakket sammen efter en sommer med få badegæster på strandene. Dårligt vejr får skylden.

storybild

Livredderne har passet tomme strande i år. (Billede: Polfoto)

Trygfondens livreddere har spejdet langt efter badegæster i nød denne sommer.

18 gange i alt måtte en livredder rykke ud for at redde liv, og det er 650 færre redningsaktioner i forhold til sommeren 2014.

Det viser foreløbige tal fra Trygfonden, som lukkede ned for sæsonen denne weekend.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Derfor ligger der sæler uden hoved på stranden

De få redningsaktioner vidner om færre badegæster på de danske kyster, mener Anders Myrhøj, der er chef for drift og sekretariat i Trygfondens Kystlivredning.

- Mange har haft en oplevelse af, at sommervejret i år ikke har været strålende. Vi har også på strandene oplevet færre dage med oplagt badevejr, siger han.

LÆS OGSÅ: Dansk turist skambidt af nuttet og berømt sæl i græsk ferieparadis

Anders Myrhøj mener dog ikke, at livredderne har kedet sig. De har i stedet brugt tiden på oplysende arbejde.

- Vores livreddere har haft mulighed for at bruge ekstra tid på at træne deres færdigheder og på at oplyse badegæsterne om sikker adfærd i vandet, siger han.

Han mener desuden, at det oplysende arbejde er forebyggende, og vil have en langvarig effekt på badesikkerheden.

LÆS OGSÅ: Topløs torsdag: Her bliver brysterne sluppet fri

Selvom sidste halvdel af august indtil videre har budt på strålende sensommervejr, bliver livredderne ikke hængende på deres poster.

- Vi bliver ofte spurgt, om vi kan holde tårnene åbne lidt længere, hvis det viser sig, at sensommeren byder på strandvejr. Men de fleste af vores livreddere er studerende eller har fast arbejde, og de skal nu tilbage på skolebænken eller til kontoret, siger René Højer, der er programchef med ansvar for bade- og vandsikkerhed.

LÆS OGSÅ: Dansker er druknet i bulgarsk ferieområde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress