30/06-15 07:02

Slut med mobilchok efter ferien: Europa bliver roaming-fritSlut med mobilchok efter ferien: Europa bliver roaming-frit

Om to år vil prisen være den samme, ligegyldigt om man bruger sin telefon i Danmark eller et sted i EU.

storybild

(Billede: Polfoto)

Ring, surf og sms bare løs uden at mobilregningen løber løbsk.

Det ser ud til at blive virkelighed i det meste af Europa, efter at man i EU natten til tirsdag nåede frem til en foreløbig aftale om et forbud mod såkaldt roaming i unionen.

LÆS OGSÅ: Lærer opfinder parkeringsplads til mobiltelefoner

Forbuddet skal gælde senest i juni 2017, skriver det lettiske EU-formandskab i en pressemeddelelse ifølge Reuters.

- I aftalen vil roaming-afgifter i EU blive afskaffet fra 15. juni 2017, skriver letterne.

Den foreløbige aftale er et vigtigt skridt i EU's plan om at nytænke kontinentets telesektor.

LÆS OGSÅ: Smid mobilen ud af klasseværelset - det gør dig dygtigere

Afskaffelsen af roaming vil uden tvivl glæde mange danskere, der hidtil har skullet være påpasselige med at bruge telefonen i udlandet.

Og hos Jens Rohde, EU-parlamentariker for Venstre, er der glæde at spore. Han har været med til at forhandle aftalen på plads.

- Trods stor skepsis og modstand blandt medlemslandenes regeringer er det endelig lykkedes at presse et forbud igennem. Vi har truffet en historisk beslutning, som bliver god for både borgere og virksomheder i Europa, for hvem udgifterne for mobilitet og kommunikation i EU vil falde drastisk, siger Jens Rohde i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: TV: WOW – hendes hår skifter farve foran øjnene på dig

Ifølge den danske parlamentariker vil man allerede inden juni 2017 kunne opleve markant lavere telefonregninger efter en tur til udlandet med mobilen som følgesvend.

Rohde oplyser, at roaming-afgifterne sænkes med op til en fjerdedel, så et opkald ikke må koste mere end fem eurocent per minut, en sms to cent og et megabyte data fem cent.

Aftalen skal godkendes af EU's medlemsstater inden for det næste halve år, hvor Luxembourg har det roterende EU-formandskab.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress