Af - 17/10-16 04:00

Politisk flertal vil blokere mobiltelefoner i fængslernePolitisk flertal vil blokere mobiltelefoner i fængslerne

To dømte pædofile har domme for at fortsætte med at skrive til ofre og downloade børneporno fra cellen. Nu vil flertal jamme mobiler i tre fængsler.

storybild

ARKIVFOTO (Billede: Scanpix/Ernst van Norde)

Det skal gøres fysisk umuligt at bruge mobiltelefoner i de danske fængsler og botilbud for pædofile.

Det mener et flertal i Folketinget.

I 2015 blev der fundet 1.781 mobiltelefoner i danske fængsler, selv om mobiler er forbudt.

Behandlingsinstitutionen Kofoedsminde har flere gange haft pædofile, der har downloadet børneporno og kontaktet ofre på nettet, selv om de har forbud mod at bruge net og mobil uden overvågning.

- Vi har lige nu to beboere, der har dom for uovervåget at bruge it-udstyr – fordi de har brugt dem til at kontakte ofre og downloade børneporno. Helst vil vi jamme mobilsignaler, så det er fysisk umuligt at bruge smartphones i afdelingen, siger forstander Kay Jokil, der inden for kort tid får detekteringsudstyr på afdelingen for pædofile.

LÆS OGSÅ: Fængselsbetjent idømmes 60 dage for indsmugling af mobiler

Et flertal i Folketinget er klar til at ændre teleloven, så man kan bruge støjsendere, der gør det umuligt at bruge mobiler i fængsler.

- I forbindelse med indsatsen mod mobiltelefoner i fængsler bad jeg netop ministeren om at undersøge muligheder for brug af ny teknologi – herunder jamming, skriver Trine Bramsen (S).

Også SF, DF og De Konservative bakker op.

‘Det er fuldstændig uacceptabelt for os, at der har været eksempler på, at pædofilidømte har været i besiddelse af mobiltelefon og internet,’ skriver formanden for De Konservative, Søren Pape, der peger på, at man også skal forhindre bandemedlemmer i at styre forbrydelser fra cellen.

LÆS OGSÅ: Direktør slipper for millionstraf i sag om momskarrusel

Justitsministeriet peger i en e-mail på, at de er på vej med en forsøgsordning på området. En rapport fra ministeriet foreslår jamming af mobilsignaler i Helsingør Arresthus, Nyborg Statsfængsel og Kofoedsminde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress