Af Benjamin Krogh - 13/11-15 17:43

Dansk Folkeparti efterlyser stadig kontrol ved grænserneDansk Folkeparti efterlyser stadig kontrol ved grænserne

DF glæder sig over, at regeringen vil garantere danske statsborgere førsteret til beskyttelse under dansk lov.

storybild

(Billede: Polfoto)

Regeringens 34 forslag til ændringer på asylområdet bliver modtaget med store smil i Dansk Folkeparti, der føler, at regeringen har lyttet til mange af partiets ønsker.

- Der er nogle ting at arbejde med, men jeg skal ikke lægge skjul på, at det er ikke den værste dag som udlændingeordfører som Dansk Folkeparti, siger Martin Henriksen til Ritzau.

- Mange af de ting, som vi har kæmpet for på møde efter møde, det leverer regeringen nu, siger han.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil slå hårdt ned på udenlandske tiggere

Gebyr på familiesammenføring, fokus på kortere ophold for opholdstilladelser og stramninger i kravene til at få familiesammenføringer er blandt de ønsker, som Dansk Folkeparti har fået opfyldt.

Partiet har dog stadig et par forbedringsforslag, mener Martin Henriksen.

- Der mangler blandt andet grænsekontrol. Vi synes også godt, at man kunne gøre noget mere ud af, at flygtninge skal være her midlertidigt.

- Regeringen fokuserer på integrationsdelen, men det er utopi at tro, at når der kommer så mange mennesker, så kan man overkomme at integrere dem ude i kommunerne, siger han.

LÆS OGSÅ: Tre byer får modtagecentre for tusindvis af flygtninge

Samtidig afviser Martin Henriksen, at regeringens forslag om at suspendere retskravet om domstolsprøvelse inden for 72 timer for udlændinge er betænkeligt.

- Grundloven og de retsprincipper, der udspringer af grundloven, er gældende for danske statsborgere. Så har der udviklet sig en praksis, hvor de også er gældende for udenlandske statsborgere. Men der er stadigvæk en grundlæggende forskel.

- Den består i, at det er vores land, og derfor har vi en førsteret til den. Derfor er der nogle retsprincipper, som i højere grad gælder for danske statsborgere end for alle andre, siger han.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Ferie i hjemland skal koste flygtninge ophold i Danmark

LÆS OGSÅ: Regeringen vil slå hårdt ned på udenlandske tiggere

LÆS OGSÅ: Røde Kors-boss om telte til flygtninge: Er vi et uland?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress