Af Ritzau - 11/07-16 07:55

Hjort afviser ikke at pille ved pensionsalderHjort afviser ikke at pille ved pensionsalder

Alt er i spil - også pension - i regeringens udspil, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til TV2.

storybild

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at alt er i spil, også pension, når regeringen fastlægger sit udspil til efterårets forhandlinger om dansk økonomi indtil 2025. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Intet er fredet, når regeringen til efteråret spiller ud med sin plan, som skal sikre dansk økonomi indtil 2025.

Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et sommerinterview med TV2.

Hjort vil ikke kommentere, om udspillet kan omfatte pensionsalder. De Radikale vil fremrykke senere folkepension fra 2030 til 2025.

- Lige så snart en finansminister begynder at åbne op for en ting, så sættes hele systemet i gang for at skyde lige præcis det ned, siger Claus Hjort Frederiksen.

Han føler sig ikke bundet af valgløfter om ikke at pille ved pensionsalderen. Situationen ser anderledes ud efter Brexit, Storbritanniens beslutning om at forlade EU, påpeger han.

- Når vi nu står med den Brexit-beslutning, et Europa i politisk kaos, og hvor de økonomiske advarselslamper blinker. Så gælder det simpelt hen om at rebe sejlene og sikre - da der ikke kommer hjælp fra udlandet - hvordan vi kan sikre, at vi trækker os selv op ved hårene, siger Claus Hjort Frederiksen.

Dansk økonomi får flere ældre, som finansieres af færre yngre erhvervsaktive og produktiviteten halter efter vore nabolande. Efter forhandlingerne satser regeringen på at få et "betragteligt milliardbeløb" til højere offentlige udgifter og skattelettelser.

- Hele øvelsen står i, at det skal finansieres. Al det snak om at vi skulle ønske at gennemføre ufinansierede skattelettelser, kommer slet ikke på tale, siger finansministeren.

Han vil ikke tage flere statslån for at betale større udgifter til sygehuse og medicin.

- Som et lille land er vi bare nødt til at ligge i top med hensyn til at have orden i økonomien for at sikre, at vi får de bedste kreditvurderinger, siger Claus Hjort Frederiksen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress