Af - 25/01-16 04:00

Mere end 4.000 piger under 15 år på p-pillerMere end 4.000 piger under 15 år på p-piller

Mere end 4.000 småpiger mellem 10 og 14 år spiser p-piller. Det kan gøre, at deres vækst stopper, og de bliver flere centimeter lavere, advarer professor

storybild

Mere end 4.000 piger mellem 10 og 14 år bruger p-piller. Det kan give den bivirkning, at de ikke bliver så høje, som hvis de ikke tog pillerne, siger professor i vækst. (Billede: Polfoto)

Det kan koste flere centimeter i højden for de 4.175 piger under den seksuelle lavalder, der er på p-piller.

Det advarer professor Anders Juul fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion om:

“Jeg kan godt være bekymret for, at man udsætter en masse små piger, der altså ikke er udvokset, for hormoner via p-piller. P-piller ændrer kroppens naturlige hormonbalance, og det har en indvirkning, når en pige ikke er udvokset. Det dæmper eksempelvis væksten. Det er ikke voldsomt, men det kan godt skære nogle centimeter af den højde, som hun ellers ville være blevet,” siger han.

LÆS OGSÅ: Nu kan mænd slå sæd til og fra med knap i pungen

I alt er der ifølge Sundhedsstyrelsens lægemiddelstatisik 4.175 piger under 15 år, der har fået udskrevet p-piller i 2014.

Ifølge Astrid Højgaard, ledende overlæge ved Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital, får de små piger primært p-piller for at regulere menstruationen.

LÆS OGSÅ: P-pille brøler: Over hundrede kvinder ramt

“Vi ved, at unge kommer tidligere og tidligere i puberteten. Vi ser en del niårige, der har menstruation, og for nogle kan menstruationen i den alder være meget kraftig og smertefuld. Her kan p-pillerne have gavnlig virkning, så den ikke er så kraftig og bliver regelmæssig,” siger Astrid Højgaard.

Professor Anders Juul mener, at lægerne skal fortælle, at der er bivirkninger for pigerne, når de ikke er udvokset. Ofte får piger menstruation flere år, før de er udvokset, hvilket typisk er i 15-16-årsalderen.

LÆS OGSÅ: P-piller kan give bivirkninger ikke alle kvinder er klar over

“Det synes jeg, lægen har en forpligtigelse til at oplyse til den pige og måske de forældre, der opsøger lægen, når pigen har menstruationssmerter,” siger han.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Hver femte kvinde lider af hårtab - blandt andet på grund af disse piller

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress