Af - 31/10-16 04:00; Opdateret: 31/10-16 15:16

Pendlere får ekstraregning på næsten 5.000 kroner næste årPendlere får ekstraregning på næsten 5.000 kroner næste år

Fra januar næste år bliver pendlere i udkantskommuner ramt af markante prisstigninger. På nogle strækninger stiger priserne med knap 5.000 kroner om året.

storybild

Opdatering: Movia har mandag opdateret prisstigningerne. Tidligere på måneden er det besluttet at recudere prisstigningen for pendlerne på den sydlige del af Stevns fra 665 kroner om måneden til 415 kroner ekstra om måneden. Dermed lander den samlede prisstigning for disse pendlere på 4.980 kroner og ikke 7.980 kroner som først oplyst.


Fra Helsingør i Nordsjælland til Rødvig syd for Køge kommer det til at gøre ondt dybt nede i lommeforet på pendlerne, når det nye takstsystem for Sjælland, Lolland, Falster og Møn bliver gældende fra 15. januar næste år.

Således vil rejsende med den offentlige transport opleve prisstigninger på op til 4.980 kroner om året, og det går særligt hårdt ud over borgerne på Stevns, hvor V-borgmester Mogens Haugaard Nielsen kalder ekstraregningen ’urimelig hård’.

- Det her vil helt sikkert få færre til at bosætte sig på Stevns og få flere til at flytte. Hvis vores veluddannede borgere med velbetalte job i København fraflytter, vil det ikke blot medføre færre skattekroner i kommunekassen. Det vil også gå ud over uddannelsesniveauet i folkeskolen og videre op. Det vil medføre en afmatning på Stevns, som vil sætte sig i huspriserne, siger borgmesteren og tilføjer, at et samlet byråd nu vil rette henvendelse til transportminister Hans Christian Schmidt (V).

I Helsingør bliver de faste togrejsende ind til hovedstaden ramt af en årlig prisstigning på 1.260 kroner. Pendlertalsmand på Kystbanen Michael Randropp tøver ikke med at kalde den ’katastrofal’.

LÆS OGSÅ: Stor ændring for pendlere til januar: Her bliver det dyrt

- Det er vigtigt at sige, at denne prisstigning kommer oveni, at priserne er steget markant generelt, og dertil kommer, at vi som pendlere har fået længere rejsetider, og vi får ikke det produkt, som vi er lovet, når rettidighedsprocenten er for lav. Det er en giftig cocktail, der kan få pendlere til at overveje bilen, siger han.

Movia, der udtaler sig for det fælles samarbejde mellem busselskabet, DSB og Metroselskabet, DOT, havde søndag ingen kommentarer, men Eskil Thuesen, centerchef hos Movia, siger i dag:

- DSB, Metroselskabet og Movia ændrer 15. januar taksterne, så der bliver enklere og ensartede priser på hele Sjælland. Når taksterne skal være de samme på tværs af Sjælland, er det ikke muligt at opretholde særordninger som alle zoners-princippet. For det ville betyde, at man kunne rejse de 28 zoner fra Helsingør til Nakskov for 9 zoners pris. Et alle zoners-kort, der dækker hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn, ville derfor blive for dyrt, siger han og tilføjer:

- Det er rigtigt, at ophævelsen af alle zoners-princippet vil gøre det dyrere at rejse fra eksempelvis Helsingør og Stevns til København. Til gengæld får andre pendlere det billigere. Eksempelvis falder prisen på et månedskort fra Holbæk til København fra 2010 til 1600 kroner og fra Næstved til København fra 2220 til 1800 kroner.

- Vi synes ikke det hænger sammen, at regeringen med det ene hånd forsøger at sætte gang i udkantsdanmark ved at udflytte statslige arbejdspladser, og at det så samtidig bliver væsentlig mindre attraktivt at bo i en kommune som vores.
V-borgmester Mogens Haugaard Nielsen i Stevs Kommune

Steen skal betale 4.980 kroner mere for at komme på job
Hvis man som Steen Sparrman bor i zone 59, bliver det næste år en særdeles dyr fornøjelse at tage det offentlige på arbejde.

LÆS OGSÅ: Forsinkelser smadrer passagerers tillid til DSB

Yderzonen på Stevns på det sydøstlige Sjælland er det område, der får det højeste prissmæk, når muligheden for at købe et pendlerkort til alle zoner forsvinder. Prisen stiger fra 1.385 kroner om måneden til hele 2.050 kroner. Det svarer til 7.980 kroner om året, som Steen Sparmann og hans medrejsende, der skal fra Stevns til København, skal betale ekstra oveni den pris, de har været vant til. Dog betyder er særaftale for Stevns-pendlerne, at de 'slipper' med en stigning på 4.980 kroner.

Det er den 49-årige netværksadministrator fra Stevns ret ærgerlig over. Han overvejer nu privatbilismen frem for DSB.

- Det tager da et hug i økonomien. Og når vi har bilen stående, overvejer vi da nu, om vi skal tage den frem og tilbage på arbejde i stedet, siger han og fortsætter:

- Det har altid været en afvejelse af tid og penge - plusser og minusser. Og man må nok sige, at det ser skidt ud for de plusser, der har været, så som at kunne sidde i ro og mag og forberede sig på sit arbejde, siger han.

LÆS OGSÅ: Her er de billigste rejser i juleperioden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress