Af - 01/12-16 20:54

Drømmejob? Det skal der til for at blive picker på natklubDrømmejob? Det skal der til for at blive picker på natklub

Det er ikke små krav, der er tale om ...

Bildstrecke im Grossformat »

Sådan så det ud, da en gæst på Panama købte champagne for 200.000 kroner.

I sidste uge fortalte sangeren Karl William, at han var blevet afvist fra Remees natklub Arch - angiveligt fordi han var for grim.

Det var en såkaldt picker, der havde truffet den beslutning - en ansat der bestemmer, hvem der må, og hvem der ikke må komme ind på en natklub.

LÆS OGSÅ: Karl William blev afvist på Arch: 'Jeg var for grim'

Hvis det lyder som et job for dig, så er det nu, du skal slå til. Den eksklusive natklub Panama i København søger nemlig en ny picker - men det er altså ikke småkrav, der bliver stillet. Se bare her:

- Kender du nattens dyr ud og ind og de mekanismer der driver os? Har du boller af stål, er kold under pres, kan du spotte en douchébag bag et Boss-suit, blokere en festdræber, punktere en paparazzi før de når at blitze - og generelt fungere som chef-instruktør på det teaterstykke vores Gaza-stribe af en natklub-dør er uden stress?

Sådan indledes jobannoncen, som Panama-ejer Patrick Peitzsch har delt på Facebook.

LÆS OGSÅ: Disse danske kendte er ikke for grimme til Remees natklub

Her skriver han blandt andet, at ansøgere - foruden at have en ren straffeattest - skal kunne håndtere ‘opblæste mega-egoer’, sove om dagen, være ‘totalt ubestikkelig og uimodtagelig overfor sexuelle ydelser’ - og forresten også være i stand til at tale sprog.

- OG samtidig elske mennesker og være høflig og elegant som en gudesmuk butler og og kunne gøre selv den sureste frostvejrs-kø til en fest før festen, som Patrick Peitzsch skriver.

Han understreger desuden, at man skal tage jobbet af lyst og ikke for pengenes skyld - selv om den rette ansøger vil blive belønnet ‘fyrsteligt’.

LÆS OGSÅ: TV: Mand fyrer 200.000 af på champagne på dansk natklub

Selv om Karl William i sidste uge satte pickere i et knap så flatterende skær, handler jobbet ikke om at smide folk væk på grund af deres udseende, understreger Patrick Peitzsch over for Ekstra Bladet.

- Dem, der kommer med en dårlig attitude, skal afvises. Vi vil bare gerne have søde mennesker ind og dem, der kommer med det gode festhumør. Vi har plads til alle. Det handler ikke om, at folk ser smukke ud eller har det rigtige tøj på, siger han og tilføjer, at Karl William i øvrigt altid er velkommen på Panama:

LÆS OGSÅ: Lavede fræk video med Nikita Klæstrup: I aften åbner hans vilde klub

- Da jeg hørte, han var blevet afvist på Arch skrev jeg faktisk til ham og tilbød ham en gratis flaske hos os. Han svarede med et hjerte.

Hvis du ikke er blevet skræmt væk af de mange krav, kan du sende en ansøgning til Patrick Peitzsch på Facebook.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress