Af Ritzau - 16/08-16 04:01

Branche-chef: Private investorer skal ikke ind i varmenBranche-chef: Private investorer skal ikke ind i varmen

Forslag om privatisering af forsyningssektoren er udtryk for ideologisk opgør, mener branchedirektør.

storybild

Forbrugernes varmeregning vil stige, hvis private investorer lukkes ind i forsyningssektoren, mener Dansk Fjernvarme. Foto er fra Bredgade i København, hvor der er gravet op for at lægge fjernvarme. (Billede: Scanpix/Ida Marie Odgaard)

Det er lodret forkert, når konsulentfirmaet McKinsey i en rapport konkluderer, at danskernes vand og varme bliver billigere, hvis forsyningsselskaber bliver privatiseret.

Det mener Kim Mortensen, administrerende direktør for brancheforeningen Dansk Fjernvarme,

- Skrot den rapport, siger han.

Hvis kapitalfonde, pensionskasser eller andre investorer skal putte penge i vand- og fjernvarmeværker, vil de kræve et afkast af deres investering.

- Det vil betyde, at de, der investerer penge i forsyningssektoren, skal have en forrentning. De eneste, der er til at betale det, er forbrugerne, siger han.

Ifølge Jyllands-Posten har regeringen bestilt rapporten fra McKinsey som led i udarbejdelsen af en helt ny strategi for forsyningsområdet.

- Når analyser peger på, at der er et stort effektiviseringspotentiale, er det min opgave at se på, hvordan det kan realiseres, siger energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til avisen.

Kim Mortensen mener, at "bag det hele ligger et ideologisk opgør".

- Finansministeriet og nogle konsulenter har sat sig for, at nu skal forsyningssektoren gøres til et nyt spekulationsområde for pensionskasser, private firmaer og andre, der har for mange penge, siger han.

Han giver McKinsey ret i, at alle altid kan blive mere effektive. Men bortset fra det er det "noget sludder", konsulenterne kommer frem til.

- Det, konsulenterne har fat i her, er en helt forkert vej for den danske forsyningssektor at bevæge sig i, siger Kim Mortensen.

- Vi har flere steder i vore nabolande erfaring for, hvordan private selskaber overtager forsyningsselskaber og der skræmmer sporene. Det samme er gældende i de få tilfælde i Danmark, hvor man har forsøgt samme eksperiment.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress