Af - 16/03-15 10:32

Udenrigsministeriet hemmeligholder dansk fange-sagUdenrigsministeriet hemmeligholder dansk fange-sag

Ahmad Walid Rashidi var i sommeren 2014 fanget hos Islamisk Stat, men danskeren kan ikke få indsigt i sin sag. Dokumenterne bliver hemmeligholdt af Udenrigsministeriet, viser en aktindsigt.

storybild

(Billede: Simon Jeppesen/Aktindsigt fra Udenrigsministeriet)

I 36 døgn sad danske-afghanske Ahmad Walid Rashidi fanget hos terrorbevægelsen Islamisk Stat i Syrien, hvor han blev udsat for tortur og dagligt levede i frygt for, at fangevogterne ville slå ham ihjel.

Under tilfangetagelsen arbejdede de danske myndigheder på højtryk for at hjælpe den 23-årige dansker og hans familie, og både Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, PET og de tyrkiske myndigheder var dybt involveret i processen, der løb fra begyndelsen af august og til d. 12. september, hvor Ahmad Walid Rashidi vendte hjem til Danmark igen.

Men hele det arbejde, som myndighederne foretog sig i kulissen, bliver hemmeligholdt for hovedpersonen selv, der ikke må se størstedelen af de dokumenter, som ligger i hans sag.
Det viser en aktindsigt, som metroxpress har fået af Udenrigsministeriet.

Metroxpress fik i november 2014 Ahmad Walid Rashidis fuldmagt til at anmode om aktindsigt i hans sag, og efter tre måneders sagsbehandling svarede Udenrigsministeriet d. 16. februar ved at mørklægge næsten alle de 48 sagsakter, som er registreret i Ahmad Walid Rashidis sag.
Kun enkelte rejsebillag fra Tyrkiet og hjem til København er der givet aktindsigt i, - resten er undtaget.

- Indledningsvis skal Udenrigsministeriet beklage den lange sagsbehandlingstid, som skyldes, at din anmodning om aktindsigt rejste flere juridiske spørgsmål af kompliceret karakter, som krævede nærmere undersøgelse, herunder også hos Udenrigsministeriets juridiske afdeling, skriver ministeriet i afgørelsen.

Ahmad Walid Rashidi er frustreret over, at han ikke må se, hvad myndighederne har noteret om ham.

- Det kan ikke passe, at man ikke kan få adgang til ens egen sag. Det er krænkende, og man bliver utrolig frustreret. Jeg ved, at min familie brugte utroligt mange kræfter på at overbevise myndighederne om, at jeg ikke var terrorist, for jeg ved, at det var en teori, som PET opererede med. De spurgte f.eks. min familie, om jeg havde radikale holdninger, siger Ahmad Walid Rashidi, som senere på foråret udgiver en bog om sine oplevelser i Syrien.

- Det er vigtigt for mig at finde ud af, hvilken hjælp og støtte min familie fik under processen, og derfor er aktindsigten en vigtig brik i det samlede puslespil, siger han.

Metroxpress har været i kontakt med PET, men efterretningstjenesten har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag.

Ahmad Walid Rashidi. Fotograf: Simon Jeppesen.

I Udenrigsministeriets afgørelse begrundes afslaget på flere af sagsakterne med henvisning til paragraf 31 i offentlighedsloven, der handler om statens sikkerhed, og at det er væsentligt, at oplysninger herunder undtages.

Udenrigsministeriet mørklægger også oplysninger i fange-sagen med henvisning til paragraf 32, der handler om udenrigspolitiske hensyn.

- Oplysningerne er modtaget som led i diplomatisk samarbejde med forbehold om diskretion enten under forudgående udtrykkelig tilkendegivelse fra afgiveren eller under et stiltiende indbyrdes anerkendt og efterlevet kutyme, skriver ministeriet i afgørelsen.

Men Udenrigsministeriet bruger offentlighedsloven forkert, mener offentlighedsrådgiver og forskningschef Oluf Jørgensen, som har læst den afgørelse, som Metroxpress har modtaget i sagen.

- De taler om statens sikkerhed, når det handler om enkelte personers sikkerhed, og de taler om udenrigspolitiske hensyn, hvilket er en meget tynd begrundelse. Man henviser til et kutyme, en stiltiende indbyrdes anerkendelse mellem danske og tyrkiske myndigheder, og det er meget diffust. Det er for lemfældigt, at man bare siger det. Man siger jo ligeud, at man ikke vil udlevere det, fordi der en stiltiende forståelse, siger Oluf Jørgensen.

- Der er overraskende mange dokumenter i sagen, og jeg kan ikke vurdere, om det man har tilbageholdt noget, man ikke havde ret til at tilbageholde. Jeg kan vurdere, at der er meget, man har tilbageholdt. Det er sparsomt, hvad Ahmad får af oplysninger, og han må sidde tilbage med en dyb utilfredshed over, at han ikke kan få mere at vide. Forståeligt, men der kan være saglige grunde. Jeg synes dog alligevel, at ministeriet bruger offentlighedsloven forkert, siger Oluf Jørgensen.

I Udenrigsministeriet forstår man godt Ahmad Walid Rashidis frustration i den principielle sag, men hensynet til fremtidige tilbageholdesessager, hvor danskere er involveret, vejere tungere, lyder det.

- Jeg kan godt forstå, at man undrer sig, for normalt får man indsigt i sin egen sag, når man søger om det. Men hvis man giver indsigt i denne her sag, kan man give fremtidige forbrydere indsigt i, hvordan myndighederne behandler en tilbageholdelsessag, og det vil vi gerne undgå, siger Ole Mikkelsen fra ministeriets Borgerservice.

Det er Ahmad Walid Rashidi uenig i.

- Man vælger at mørklægge næsten det hele, og jeg nægter at tro, at det hele vil kunne bruges af terrorister eller andre forbrydere, siger han.

Ministeriets Borgerservice afviser samtidig, at afslaget på aktindsigten skulle hænge sammen med, at Ahmad Walid Rashidi har givet fuldmagt til et medie.

- Nej, det gør ikke nogen forskel, at fuldmagten kommer fra et medie. Det samme hensyn ville have været gældende, hvis det var Ahmad, som havde søgt på egen hånd. Men hvis der er generelle ting, han gerne vil høre om, er han velkommen til at komme forbi, men vi vil ikke kunne give ham mere vidtgående indsigt i sagen, siger Ole Mikkelsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress