Af Marc Nicholas Thygesen - 03/09-15 12:54; Opdateret: 03/09-15 13:28

Minister: Færre beføjelser vil styrke tillid til SkatMinister: Færre beføjelser vil styrke tillid til Skat

Karsten Lauritzen vil øge borgeres retssikkerhed men erkender, at ikke alle dele af lovforslag handler om det.

storybild

Samrådet foregår i skyggen af den gigantiske svindelsag, hvor Skat er blevet lænset for mindst 6,2 milliarder kroner. (Billede: Polfoto/DRESLING JENS)

Retssikkerhedspakke 1 er overskriften på et lovforslag, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) for tiden forsøger at få opbakning til i Folketinget.

LÆS OGSÅ: Skatteminister: Ansvar for skattesvindel skal placeres

Men ministeren erkender nu, at det ikke er alle dele af lovforslaget, der handler om at sikre borgernes retssikkerhed.

LÆS OGSÅ: Skatteminister sætter klud i halsen på sladretjeneste

En del af forslaget er nemlig at fjerne kravet om, at der ved byggerier, der koster mere end 50.000 kroner, skal opsættes et skilt med informationer om den virksomhed, der udfører arbejdet.

- Det er rigtigt, at skiltene ikke har noget med retssikkerhed at gøre. Så er det lidt ærgerligt, at de er blevet pakket ind i det her lovforslag. Men sådan er det, siger Karsten Lauritzen i et åbent samråd med Folketingets Skatteudvalg.

- Men det, at man har et krav om et skilt, gør jo ikke, at folk ikke kan svindle.

Netop den del af forslaget har regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, erklæret sig skeptisk over for, og dermed tyder det på, at det ikke er hele forslaget, der glider glat igennem.

LÆS OGSÅ: Minister afventer undersøgelse fra Skat i svindelsag

Karsten Lauritzen vil også fjerne muligheden for, at Skat kan foretage kontrol på privat grund uden tilladelse og for, at Skat kan spørge til de ansattes cpr-numre.

Samrådet foregår i skyggen af den gigantiske svindelsag, hvor Skat er blevet lænset for mindst 6,2 milliarder kroner. Den sag skal ministeren redegøre for i et lukket samråd efterfølgende.

Og selvom de to emner ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, ser Karsten Lauritzen alligevel en sammenhæng, lader han forstå.

- Der skal ses nærmere på balancen mellem Skats kontrolbeføjelser og borgernes retssikkerhed, forklarer ministeren.

- Sikres denne balance, styrkes borgernes tillid til Skat, og det er jo en styrelse, der er meget udfordret i øjeblikket, så der er behov for at skabe tillid, siger skatteministeren.

- Hvis man politisk ønsker, at alle ressourcer skal gå til kamp mod sort arbejde og social dumping, er det der de går hen.

Oppositionen mener derimod, at forslaget om at begrænse Skats beføjelser, vil svække kontrollen med, om alt går lovligt til.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress