Af - 02/09-16 08:48

VIDEO: Peter på 82 år burde være på pension - men han bliver vedVIDEO: Peter på 82 år burde være på pension - men han bliver ved

Peter Pedersen gik på pension. Men han kom hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Som 82-årig arbejder han nu hver dag i bus 4A i København. Og han vil blive ved.

Peter er sådan en alle har lyst til at være. Eller at blive. Han smiler. Han griner. Og selvom han er 82, har han et ungdommeligt smil i øjnene. Der er drøn på endnu.

Livet som pensionist
Egentlig gik han på pension for 16 år siden. Men det holdt ikke længe.

- Det var sådan set meget stille og roligt. Men så døde min kone. Hvis man har levet sammen med et menneske i 41 år, så er det jo svært at blive alene.

Og så skete der noget, som Peter Pedersen selv siger:

- Jeg tænke – det her går sgu ikke. Så jeg begyndte at dele aviser ud. Efter noget tid blev jeg ansat her. Nu har jeg været her i ti år. Jeg er jo kun 82, siger han med et stort smil.

Ja, Peter er kun 82 år, og han vil blive ved, så længe han kan.

Jeg vil ikke rende rundt og være en gammel idiot. Det vil jeg ikke.

- Jeg bliver ved så længe, jeg har det godt med chaufførerne. Jeg vil ikke rende rundt og være en gammel idiot. Det vil jeg ikke. Hvis jeg stadig kan få det hele til at fungere, og at mit helbred har det godt, bliver jeg ved.

Sådan forklarer Peter Pedersen, mens han står i bussens døråbning og en kollega stikker hovedet ind:

- Peter er en sød fyr. Han er venlig og hjælpsom. Vi har det godt med ham. Men jeg er da glad for at han ikke kører bus, driller han.

Peter Pedersen fortæller, om det gode forhold til kollegerne:

-Jeg er vant til at møde folk. Jeg er altid blevet behandlet godt, siger han, og selv er han ikke i tvivl om hvorfor.

- Jeg er et venligt menneske. Derfor!

4A hver dag
Peter Pedersen står ved sin faste plads på Svanemøllen Station i København. Her kommer 4A’eren trillende ind, og holder et kort hvil, før folket igen skal transporteres omkring. Peter Pedersen sørger for, at busserne er rene, når passagerne checker ind.

- Det jeg laver er, at jeg går busserne igennem og ser, om der er noget, der ligger og flyder. Aviser, madrester eller hvad pokker der kan ligge.

Og Peter går op i sit arbejde med stort engagement.

- Det er meget vigtigt at busserne er pæne og rene. Hvordan ville I selv have det, hvis I kom op i en bus, der var møgbeskidt?

Nogle gange går det dog galt i de sene aftentimer.

- Det værste er, hvis der er opkast i bussen. Det er altså meget ulækkert. Der er jo nogle, der efter en munter aften måske har fået nok at drikke – og ja, så kommer det. Så må vi bare tage det derfra. Og ellers finder man jo mange forskellige ting...

- Trusser og præservativer og så videre, siger Peter Pedersen med et smil, der får ham til at ligne en forfjamsket 15-årig igen.

Et smil, der kommer tilbage, da han skal afsløre hemmeligheden bag at være så frisk i hans alder:

- God rødvin!


(Foto: Casper Søby Hansen)

LÆS OGSÅ: Sejt! 86-årige Lasse suser rundt i gaderne på hoverboard


LÆS OGSÅ: 77-årig bedstemor tævede røvere og jog dem på flugt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress