Af - 28/07-16 13:39; Opdateret: 28/07-16 14:19

Første dansker på 142 Pokémon: Patryk fra Helsinge har fanget dem ALLEFørste dansker på 142 Pokémon: Patryk fra Helsinge har fanget dem ALLE

Den 21-årige Patryk Acuña fra Nordsjælland er formentlig den første dansker, der har fanget alle 142 pokémon.

Bildstrecke im Grossformat »

En 21-årig studerende fra Helsinge i Nordsjælland har fanget alle Pokémon i hitspillet Pokémon GO.

Det oplyser den glade poké-træner overfor metroxpress, og har vist videodokumentation for, at den er god nok. Han står nu frem som den første dansker, der har dem alle.

Klokken lidt over 2 natten til torsdag blev den sidste Pokémon fanget. Nu står tælleren på 142 ud af 142. Han begyndte for tre uger siden, og pludselig gik der sport i den.

Patryk er medlem af flere grupper på Facebook, og da han forhørte sig, om der var nogle, der var lige så langt på vejen til at fange dem alle sammen, så var der ingen der kunne mønstre et lige så højt tal som hans.

LÆS OGSÅ: Nordjylland: Pokémon GO kørte på trafikdræbts mobiltelefon

- Det var egentlig ikke mit mål at få fanget dem allesammen, da jeg begyndte, men pludselig, så havde jeg fanget 130 og så blev det en kamp om at få de sidste hentet hjem, forklarer Patryk Acuña overfor metroxpress.

De sidste Pokémon blev fanget omkring Amager udenfor København, hvor den 21-årige træner har koncentreret sig om i slutspillet. Det er en temmelig lang tur fra hjemmet i Nordsjælland, men det lod sig gøre.

- Jeg har spillet i 10-12 timer hen over den sidste uge, siger den 21-årige til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Denne nye app løser det største problem ved Pokémon GO

Træneren med den fulde plade i Pokémon studerer til daglig i Roskilde og pendler to timer hver vej fra hjemmet i Helsinge. Derfor har det heller ikke været den store udfordring for ham at tage turen til København og omegn for at jagte de mere sjældne Pokémon.

- Jeg er jo vant til en lang tur, siger han glad til metroxpress.

Patryk har både spillet alene, sammen med sin kæreste og været en del af flok på omkring ti Pokémon-jægere, som han har mødt igennem grupper på Facebook.

LÆS OGSÅ: Pokémon Go får syge børn ud af hospitalssengen

I alt har han gået mere 240 kilometer. Det er blevet til 2410 Pokémons, før Patryk fik en af hver.

Den første danske Pokémon-træner med samtlige Pokémons melder sig nu ind i en eksklusiv klub af Pokétrænere, der har fanget alle 142 Pokémon.

LÆS OGSÅ: Pokémon-jagt kan give seks måneders fængsel

Nick Johnson er stået frem som den første i verden, der har fanget dem alle. Det skete kun 14 dage efter, at spillet udkom.

Han har således fanget 142 forskellige. Egentlig findes der 151, men seks af dem - herunder de såkaldte legendariske fugle-Pokémon samt Mew og Mewtwo - er slet ikke mulige at fange i spillet endnu. Derudover kan tre Pokémon - Mr. Mime, Kangaskhan og Farfetch’d - kun fanges i henholdsvis Europa, Australien og Asien.

LÆS OGSÅ: Babyboom i Pokémon-navne: Her er de mest populære

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress