Af - 27/04-16 07:13; Opdateret: 27/04-16 07:29

Arvelige sygdomme kan klippes ud af DNAArvelige sygdomme kan klippes ud af DNA

Med genværktøjet CRISPR er det blevet muligt at klippe i, udskifte og tilføje gener i befrugtede æg langt billigere og nemmere end førhen.

storybild

Det Etiske Råd advarer imod den revolutionerende genteknologi. (Billede: Polfoto/Jann Lipka)

Et nyt genteknologisk værktøj gør det muligt at sakse genfejl ud af befrugtede æg og dermed fjerne arvelige sygdomme hos mennesker, skriver Berlingske.

Et nyligt eksperiment i Kina vækker begejstring blandt danske forskere, som vurderer, at der er udsigt til »fantastiske resultater« med den nye teknik.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Derfor får nogle 'unibrow'

»En ganske stor del af udgifterne på sygehusene bruges på genetiske sygdomme. Derfor er mit synspunkt, at vi med succes kan begynde at skimme, om vi kan gøre noget ved de genetiske sygdomme. Vi burde anskue denne teknologi med et åbent sind og en indstilling om, at vi skal gøre det bedste for dem, der har disse genetiske sygdomme,« siger professor Claus Yding Andersen, Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet, til Berlingske.

Det Etiske Råd, derimod, advarer imod den revolutionerende genteknologi og mener, at det ikke bør være lovligt at ændre på generne i kommende mennesker.

LÆS OGSÅ: Belgien finder dna-spor efter endnu en mistænkt

Vi går meget langt for at hjælpe syge, men situationen er ganske anderledes, når vi har at gøre med befrugtede æg.
Det siger Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd og overlæge på Rigshospitalets Neonatalklinik.

Han fortæller, at det vil vare flere generationer, før vi kender langtidseffekterne af genmodificering, hvilket ikke er en usikkerhed, vi bør leve med, når det drejer sig om befrugtede æg:

LÆS OGSÅ: Mistænkeligt dødsfald: Det er formentlig en dansker

»Hvis det var, fordi vi vidste, at vi uden fejl kunne helbrede alle generationer for den arvelige sygdom, ville det være fint, men det kan meget vel være, at man kommer til at klippe i andre gener, og de skadevirkninger vil så kunne gå i arv. Jeg er skeptisk over for, om vi kan blive så sikre, at vi kan sige, at det her ingen bivirkninger har,« siger han til Berlingske.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress