Af - 01/09-16 13:59; Opdateret: 04/09-16 14:59

Fødevareekspert: Derfor skal du putte smør på Nutella-madenFødevareekspert: Derfor skal du putte smør på Nutella-maden

En ny undersøgelse afslører, at de smørspisende danskere foretrækker at komme smør på brødet, inden de fylder brødet med Nutella og syltetøj.

Bildstrecke im Grossformat »

Kilde: En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for metroxpress.

Smør kan være ganske effektivt, da det kan få pålæg til at sidde fast. Men hvad gør man, når pålægget i forvejen er flydende - skal der så også smør på brødet?

Det har metroxpress spurgt mere end 1.000 danskere om i en ny YouGov-undersøgelse. Her er de blevet bedt om at forholde sig til, om de kommer smør på brødet, når de smører syltetøjs- og Nutellamadder.

Blandt de deltagere, der normalt spiser smør, og som godt kan lide Nutella og brød, svarer 30 procent ja. Heraf angiver 16 procent, at de altid kommer smør på maden, inden de indvolverer Nutellaen, mens det for de resterende 14 procent kun gør sig gældende engang imellem. 23 procent putter kun Nutella på det nøgne brød.

LÆS OGSÅ: Denne Nutella-kebab er det lækreste, du kommer til at se i dag

Ifølge Michael René, der er lektor på professionshøjskolen Metropol, giver det god mening at komme smør på Nutellamaden.

- Nutella består af ristede hasselnødder, smeltet chokolade, kogende vand, lidt salt og honning. For at fuldende smagsoplevelsen kan man tilsætte smør, som giver lidt syrlighed til smagen, fortæller lektoren til metroxpress.

LÆS OGSÅ: WOW! har du også sagt disse firmanavne forkert hele livet?

Dette gælder dog kun, hvis du spiser Nutella på hvidt brød, hvorimod det er mindre oplagt med mørkt brød. Mørkt brød er typisk lavet med surdej, og dermed er der i forvejen en syrlig smag i maden.

- Fordelen ved ikke at komme smør på Nutellamaden er, at du sparer kalorier. Spørgsmålet er dog, om du smører mere Nutella på maden, når der ikke også er smør på, siger Michael René.

Han forslår, at du benytter saltet smør, hvis du vil have den mest fuldendte smagsoplevelse, da der foruden manglen på syrlighed også mangler lidt saltsmag i Nutellaen.

LÆS OGSÅ: Nu er den her: Afløseren, der sender Nutella på pension

Undersøgelsen viser også, at 53 procent kommer smør på deres syltetøjsmad, mens kun 16 procent af dem, der normalt bruger smør, undlader.

Selvom syltetøj indeholder flere slags syrer, så mener Michael René, at smøren også i dette tilfælde bidrager positivt til smagen:

LÆS OGSÅ: Nu kan du smøre disse chokoladebarer på dit brød

Syren i smør er butansyre, og det er ikke den samme syre, som i forvejen findes i marmelade og syltetøj. Anvender man smør på sin syltetøjsmad, vil man få en mere delikat form for syresmag.
Det mener eksperten.

Selv spiser han hverken smør på sine Nutella- eller syltetøjsmadder, men det skyldes, at han generelt holder sig fra smør for at minimere indtaget af kalorier.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress