Af Ritzau - 14/06-16 11:45; Opdateret: 14/06-16 12:04

Minister vil have skoler til at lave mobilpolitikMinister vil have skoler til at lave mobilpolitik

Det er en god idé med regler for, hvor meget børn må bruge deres mobil i skolen, mener undervisningsminister.

storybild

Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby opfordrer skoler og forældre til at udarbejde deres egen mobilpolitik for undgå overdreven forbrug. Arkivfoto. (Billede: Free/Pressefoto Undervisningsministeriet, Flemming Leitorp.)

Forældrene og folkeskolerne bør i fællesskab udforme en politik, for hvor meget børn må bruge deres mobiltelefon i skoletiden, mener børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V).

Det sker på baggrund af et nyt studie af børns mobilvaner, der konkluderer, at mobiltelefonen i frikvartererne går ud over børns bevægelse og sociale liv.

Forskerne bag studiet anbefaler i Politiken, at skoler indfører regler for mobiltelefoner i pauserne.

- Det synes jeg, er en rigtig god idé, siger Ellen Trane Nørby til Ritzau.

- Det er vigtigt, at eleverne husker at være sammen med hinanden og ikke bare sidder og kigger ned i en skærm. Når vi taler digital dannelse af vores unge, skal der også arbejdes med et rum, hvor mobiltelefonen ikke spiller en rolle, siger ministeren.

I studiet deltager 17 skoler, men kun en enkelt af dem havde udarbejdet en mobilpolitik.

Det er en ulempe, fordi det er svært for børnene at styre deres forbrug, mener forsker Charlotte Skau Pawlowski, Institut ved Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Ministeren er enig.

- Vi ved, at danske børn bruger ufattelig lang tid bag en skærm sammenlignet med børn i andre lande, så derfor er man nødt til i fællesskab at have en klar holdning og en klar politik på det her område, siger Ellen Trane Nørby.

Hun henstiller til, at det hverken er skolernes eller forældrenes ansvar alene at minimere mobilforbruget, men at det derimod skal foregå i fællesskab.

- Ellers kommer det ikke til at fungere. Man er nødt til i fællesskab mellem skole, ledelse, lærere og forældre at påtage sig et ansvar og have en klar holdning, siger hun.

Hun afviser som minister at gå ind og lave regler på området.

- En model er ikke nødvendigvis den rigtige på alle skoler. Derfor er det også vigtigt, at man netop tager dialogen i skolebestyrelsen, om hvilken mobilpolitik man ønsker på den enkelte skole, siger Ellen Trane Nørby.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress