Af - 18/11-16 18:43

TV: Kom med chimpansen  Jenny til tandlægenTV: Kom med chimpansen Jenny til tandlægen

I dag klokken ni skulle den 38-årige hunchimpanse Jenny til tandlægen. Det tog tre timer og seks mennesker at få hendes bisser gjort i stand. Nu er hun en tandpine fattigere.

Sådan så det ud, da den 38-årige chimpanse 'Jenny' skulle til tandlægen torsdag 17. november. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Når vi går til tandlæge, plejer der kun at være én tandlæge og én tandlægeassistent til stede.

Men da den 38-årige chimpanse 'Jenny' fra Københavns Zoologiske Have i dag skulle til tandlæge, krævede det tre dyrepassere, to dyrlæger og en specialdyrlæge.

Det er nemlig lidt omstændigt, når dyr skal have bisserne sat i stand. Det indebar blandt andet, at Jenny blev lagt i fuld narkose, men hvordan får man lige stukket en sprøjte i en chimpanse?

Vores dyrepasser Hanne har trænet så meget med chimpansen, at hun har et tæt tillidsbånd til den. Hun kunne derfor sætte sig helt hen til tremmerne og vise Jenny sprøjten. Jenny stak armen ud, hun blev stukket og lagde sig efterfølgende stille ned. Chimpansen tog det fuldstændig roligt.
Det siger Jacob Munkholm Hoeck, der er presseansvarlig for Københavns Zoologiske Have til metroxpress.

Klokken ni blev Jenny lagt på tandlægebriksen, hvor der blev taget et røntgenfotografi.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Zoo har lært chimpanse at ryge

Dyrlægerne havde en mistanke om, at der var gået betændelse under tanden og i tandkødet. En mistanke, der viste sig at holde stik, og ved samme indgreb hev de også en overtand ud, der var flækket.

- Efter at chimpansen havde fået revet de to tænder ud, gav vi den noget smertestillende, og herefter lod vi den vågne langsomt, siger Jacob Munkholm Hoeck.

LÆS OGSÅ: Timon er flyttet ind i Zoologisk Have

Indgrebet tog tre timer, men det er først her til eftermiddag, at Jenny er blevet genforenet med sine behårede venner.

- Når en Chimpanse har været ude af buret, kommer de andre straks hen til den for at se, hvad den har lavet. Hvis chimpansen samtidig er svag, kan den godt få nogle klask. Derfor gav vi hende lov til at ligge lidt for sig selv, indtil hun blev frisk igen, siger Jacob Munkholm Hoeck.

LÆS OGSÅ: TV: Kinesiske pandaer snart på vej til Zoo - Vil de spise dansk bambus?

I Zoologisk have kommer dyrene ikke til tandlæge, ved mindre man har mistanke om, at der er noget galt. Man vil nemlig helst ikke bedøve dyrene flere gange end højest nødvendigt.

- Når en chimpanse har ondt i tanden, skal den nok gøre opmærksom på det. Dertil har vores dyrepassere ret tæt kontakt med chimpanserne. Hver dag træner de med dem, hvor de skal vise deres hænder og fødder, og de får engang i mellem også kigget deres mund igennem. En slags generelt sundhedstjek, siger Jacob Munkholm Hoeck.

Jenny fik syet såret sammen og er nu en tandpine fattigere.

Bedøvelsen satte ind i løbet af ti minutter.

LÆS OGSÅ: Okapi snyder København Zoo med ny graviditet

LÆS OGSÅ: Tigerpasser i Zoo: - Respekter dem eller bliv slået ihjel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress