Af Ritzau - 29/11-16 21:25

Tænketank: Ny regering vil skære 14.000 offentligt ansatteTænketank: Ny regering vil skære 14.000 offentligt ansatte

Der vil blive 14.000 færre offentligt ansatte, hvis regeringen får sin vilje, viser beregninger fra AE-rådet.

storybild

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (im) præsenterer nyt regeringsgrundlag sammen med Konservatives leder Søren Pape Poulsen (th) og Liberal Alliances leder Anders Samuelsen (tv) søndag d. 27. november 2016 på Marienborg. (Billede: Scanpix/Keld Navntoft)

Ved dannelse af den ny regering skrev de tre partier et nyt regeringsgrundlag. Det regeringsgrundlag vil føre til færre offentligt ansatte ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Det skriver Avisen.dk.

Beregningerne fra AE, der er en tænketank med rødder i fagbevægelsen, viser, at hvis planerne i regeringsgrundlaget bliver ført ud i livet, vil det føre til 14.000 færre offentlig ansatte i 2025.

Derudover indeholder regnestykket en model for det såkaldte demografiske træk. Det betyder en udregning, hvor det er taget hensyn til forventede ændringer i befolkningen såsom flere småbørn og ældre.

De udregninger viser, at hvis niveauet af service skal være det samme i 2025, som det er i dag, vil der mangle 22.000 offentligt ansatte.

Forskellen skyldes forskellen i, hvad regeringen vil bruge på det offentlige forbrug og det demografiske træk.

Regeringen agter at bruge 0,3 procent mere i offentligt forbrug hvert år. Men hvis servicen skal matche det stigende antal børn og ældre, skal det tal være 0,6 ifølge AE.

Derudover kan der være andre problemer, påpeger chefanalytiker i AE Jens Sand Kirk.

- Det handler for det første om, at der er mange mennesker, som har taget en uddannelse rettet mod den offentlige sektor, siger han til avisen.dk.

- Den vil være spildt, og det kan blive svært for dem at finde beskæftigelse i den private sektor.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, maner til besindelse.

Kommuner og institutioner kan vælge at bibeholde antallet af ansatte mod til gengæld at skære ned på for eksempel køb af varer, påpeger han.

- Hvis antallet går ned, kan det være fordi det offentlige vælger at købe ydelser hos de private til gavn for borgerne, siger han til Avisen.dk.

Avisen.dk har ikke kunne få en kommentar til AE's beregninger fra Venstre, Liberal Alliance eller Konservative.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress