Af - 10/08-16 15:33

Privathospital tilbyder gratis sundhedstjek af alle modellerPrivathospital tilbyder gratis sundhedstjek af alle modeller

Kildehøj Privathospital kommer nu modebranchen i forkøbet og tilbyder gratis sundhedstjek til alle modeller.

Bildstrecke im Grossformat »

Mens modebranchen fortsat ikke kan nå til enighed om, hvem der skal betale for et sundhedstjek af de danske modeller, har et privathospital nu valgt at tilbyde sundhedstjekket gratis.

Nu har vi hørt på det her i så lang tid, og vi tænker: Er vi virkelig ikke kommet videre? Så nu har vi valgt at gøre noget og selv investere i det, siger hospitalsdirektør Rachel Santini fra Kildehøj Privathospital.

Hospitalet er regionsgodkendt af Sundhedsstyrelsen til at undersøge og behandle unge og voksne med spiseforstyrrelse og følgesygdomme, og Rachel Santini har haft flere modeller i behandling.

- Jeg har set nogen, hvor det næsten har kostet dem livet, fordi de har gået længe og været syge uden at få hjælp. Det er jo vildt vigtigt med et sundhedstjek, for der er meget at vinde ved at gribe det i tide, siger hun.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Sådan faker du dig til modeugen

Sundhedstjekket tager cirka halvanden time og rummer både en fysisk gennemgang og en samtale, som skal kortlægge, om der er behov for at gribe ind.

LÆS OGSÅ: Modeller mangler fortsat obligatorisk sundhedstjek

Rachel Santini undrer sig over, at modebranchen ikke har været i stand til at få ordningen på plads endnu.

- Der er vel ingen, der er interesserede i at have syge mennesker gående rundt i et arbejde. Det skader personen selv, men også selve branchen. Problemet kan ikke ties ihjel, og jeg tror ikke, at man skal være bekymret for, at folk holder op med at købe modetøj, fordi der kommer fokus på, om modellerne har det godt, siger hun.

Hos Danish Fashion Institute hilser man initiativet velkomment:

- Det er super kærkomment og fint tilbud. Spørgsmålet er så, om de kan tilbyde noget, der kan fungere på landsplan og tage 1.000 modeller igennem om året. Vi vil optage en dialog med dem og se på, hvad det kan føre til, siger Eva Kruse, direktør i Danish Fashion Institute og medlem af den styregruppe i modebranchen, som arbejder på at indføre et sundhedstjek af alle modeller i Danmark.

Hun henviser til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade i forhold til en faglig vurdering af, hvordan sudhedstjekket skal udføres.

LÆS OGSÅ: Ideal for unge: Men modellers sundhed bliver ikke undersøgt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress