Af David Andersen - 23/12-15 19:37

Sms-koder skal gøre nethandel med dankort mere sikkerSms-koder skal gøre nethandel med dankort mere sikker

For at øge sikkerheden vil det fremover kræve en sms-kode, når man handler med sit dankort på nettet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Du er vant til at taste din pinkode, når du betaler med dankort i et supermarked.

Til gengæld behøver du ingen pinkode, hvis du handler på nettet, hvor alle de nødvendige oplysninger står på kortet.

Men fremover vil virksomheden Nets, som udbyder dankortet, også indføre en kode, når man handler i danske netbutikker, skriver DR Nordjylland.

- Fra sommer vil man få tilsendt en sms-kode, som man skal indtaste på netbutikkens hjemmeside, inden man kan komme til at gennemføre købet med sit dankort, fortæller Jeppe Jul Andersen, som er ansvarlig for dankortet ved Nets, til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Betal med fingerringen, jakken eller tatoveringen

Sms-koden bliver indført, når man køber varer for mere end 200 kroner. Mange kender noget tilsvarende fra de nye kontaktløse dankortautomater, som først kræver en pinkode, hvis man i en butik handler for mere end 200 kroner.
- Ved at indføre sms-kode på nethandel får vi ekstra tjek på, at vi har fat i den rigtige person, når vi både skal have kortnummer og et telefonnummer registreret, siger Jeppe Jul Andersen.

Det ekstra sikkerhedstjek kommer til at gælde for alle danske butikker på nettet.

Og selv om det ifølge Nets allerede i dag er relativt sikkert at handle med sit dankort på nettet, er der tilfælde, hvor kreditkortoplysninger bliver groft misbrugt.

LÆS OGSÅ: Nets vil gøre mobiltelefonen til det nye dankort

Onsdag blev en 22-årig mand varetægtsfængslet i 20 dage, sigtet for at have købt varer fra den danske netbutik coolshop.dk for over 100.000 kroner med stjålne kreditkortoplysninger.

Det er sådan nogle tilfælde, man med sms-koden måske kan undgå, fortæller Jeppe Jul Andersen.

- Der findes desværre ikke garantier mod misbrug, men vi håber at kunne dæmme op for det med den ekstra sikkerhed, siger han.

Sms-koden bliver efter planen indført i sommeren 2016.

Sidste år blev der ifølge Nets gennemført 100.677.000 dankorttransaktioner på internettet, og man forventer, at tallet for 2015 bliver endnu højere.

LÆS OGSÅ: Dankorttyve lænsede ældre kvinder for store summer

LÆS OGSÅ: Voldsom stigning i misbrug med kreditkort

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress