20/03-16 11:51; Opdateret: 20/03-16 15:51

Radikale topfolk vil samarbejde med Sareen trods partihopRadikale topfolk vil samarbejde med Sareen trods partihop

Manu Sareens forhenværende parti respekterer, at han ikke længere føler sig radikal.

storybild

Den radikale partileder Morten Østergaard håber på fortsat godt samarbejde med Manu Sareen efter skiftet til Alternativet. (arkivfoto) (Billede: Polfoto/Niels Hougaard)

Det føltes forkert at være i Det Radikale Venstre. Sådan begrunder tidligere social- og integrationsminister Manu Sareen sin beslutning om at skifte parti til Alternativet.

Og selvom ledelsen i hans nu forhenværende parti beklager Manu Sareens beslutning, så er der også forståelse for, at politikeren har valgt at følge sit hjerte.

- Det har været en fornøjelse og et privilegium at kæmpe side om side med dig - og opnå sejre, som har gjort en forskel for mange, skriver partileder Morten Østergaard på Facebook.

- Jeg respekterer naturligvis, at du ikke længere føler dig som radikal. Og jeg håber og tror på, at vi fortsat vil kunne kæmpe og gøre en forskel sammen, selvom det bliver fra forskellige partier.

Næsten samme toner kommer fra gruppenæstformand Sofie Carsten Nielsen (R).

- Ked af at miste dig i partiet Manu. Vi har både kæmpet, festet, grædt og grinet sammen i mange år. Men jeg respekterer naturligvis dit valg. Jeg håber det kommer til at føles rigtigt for dig, det har du fortjent.

- Og masser af kampe skal kæmpes på tværs af partier. Dem glæder jeg mig til at mødes i og om, skriver hun.

Lørdag skiftede den tidligere radikale folketingskandidat Pernille Boye Koch ligeledes over til Alternativet, der i november 2013 blev stiftet af en anden eksradikal, tidligere kulturminister Uffe Elbæk.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress