Af - 23/06-16 20:06; Opdateret: 24/06-16 09:17

Toldere finder langt flere våben og dopingpillerToldere finder langt flere våben og dopingpiller

Aldrig har toldere konfiskeret så mange våben og doping. Sidste år blev det til næsten 75.000 piller doping - 140 danskere blev samtidig knaldet for doping i fitnesscentre

storybild

toldere har aldrig taget så mange våben og dopingpiller viser ny åbenhedsrapport fra Skat (Billede: Scanpix)

Rekordmange danskere bliver taget med doping og våben i kufferten og pakker fra udlandet.

Skats toldere fandt sidste år 1.407 våben, 74.701 dopingpiller og 29 kilo dopingstoffer, fremgår det af Skats åbenhedsrapport, der offentliggøres i dag. Det er på to områder næsten fordoblet fra 2013, hvor de fandt 892 våben, 34.664 dopingpiller og 5,2 kilo dopingstoffer, skriver metroxpress.

Underdirektør i Skat Preben Buchholtz siger:

»Det er korrekt, at tallene for doping og våben er gået op i nogle år. Vi forsøger at følge rejseruter, hvor flere har det med,« siger han.

Våben kan være delt i flere kufferter. Og doping kan være fra 20 piller i en pakke fra Thailand til en container med råvarer til en dopingfabrik.

Tre mænd i København blev i maj idømt samlet 15 års fængsel for at have solgt for 38
millioner kroner doping fremstillet på en dansk fabrik efter indberetning fra Skats toldere.

Det meste doping havner hos fitnessfolk, hvor Antidoping Danmark sidste år testede 140 danskere positive for doping ud af 239 test i fitnesscentre. Folk, som dyrker fitness, fylder langt mere i årsstatistikken end årets fangst af ti sportsfolk, heraf to rugbyspillere og en bokser, der blev taget med ulovlige stoffer i blodet.

»Vi er begyndt at teste anderledes, hvor vi går mere målrettet efter dem, som vi mener kan være dopede. Det er et ret stort antal, tolderne har fundet. En del af det er nok noget, folk har bestilt hjem fra dubiøse hjemmesider. Fra fora på Facebook kan vi se, at der er en del, som doper sig,« siger direktør Michael Ask.

De har lige fået en ekstra bevilling til at lave en database for, hvordan de fanger flere, der bruger doping.

LÆS OGSÅ: 900 tyske betjente ransager bordel tilknyttet Hells Angels

LÆS OGSÅ: Narko i hemmeligt rum koster belgier ni års fængsel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress