Af - 25/06-16 11:17

Dygtig Zlatan! Fodboldstjerners navne trender i dyreverdenenDygtig Zlatan! Fodboldstjerners navne trender i dyreverdenen

Hele 1.400 kæledyr i Norden - fra hunde til fugle - deler navn med verdens bedste fodboldspiller.

storybild

Mange kæledyr er opkaldt efter fodboldstjernernes navne, viser ny rundspørge.

I Sverige alene lystrer 1.000 kæledyr navnet Zlatan. Men det mest populære dyrenavn fra fodboldverdenen tilhører den argentinske stjerne Messi, det viser nye tal fra Agria Dyreforsikring.

Cristiano Ronaldo og Zlatan Ibrahimović har i juni løbet rundt på deres to ben og forsøgt at kæmpe sig vej igennem EM i fodbold i Frankrig - med svingende succes.

De ved ikke, at deres stjernestatus har inspireret hundredvis af dyreejere i Norden til at give deres firbenede familiemedlem netop deres navne.

LÆS OGSÅ: Debat: Er det OK at pierce sit kæledyr?

Alene i Sverige lystrer 1.000 kæledyr navnet Zlatan. Det viser en ny optælling fra Agria Dyreforsikring, der er det største dyreforsikringsselskab i Norden.

Zlatans tekniske snilde og til tider provokerende attitude er måske årsagen til, at især katteejere har valgt at navngive deres kæledyr efter den store svensker. Men også en del hamstre er opkaldt efter superstjernen fra Malmø, selv det kan være svært at se ligheden mellem Zlatan og en lille tyk gnaver.

Selvom Zlatan hader at tabe, så må han se sig slået af en lille fodboldekvilibrist fra Argentina. Messi er det mest populære fodboldnavn blandt kæledyr, der er forsikrede hos Agria Dyreforsikring. Hele 1.400 dyr i Norden - fra hunde til fugle - deler navn med verdens bedste fodboldspiller.

LÆS OGSÅ: Flyselskab bøjer reglerne: Redder kæledyr fra brand

Den portugisiske fodboldcharmør Ronaldo fælder ofte en tåre, når sejren ikke tilfalder ham. I konkurrencen om flest dyr opkaldt efter sig må han se sig slået med flere længder. Kun 125 kæledyr hedder Ronaldo.

I en enkelt navnekategori er Ronaldo dog en klar vinder - blandt heste. Måske er det hans muskuløse statur, der er grunden til, at 43 heste hedder Ronaldo?

LÆS OGSÅ: Mand adoptede 'gadehund' - viste sig at være noget langt farligere

Optællingen viser generelt, at det er katteejerne, der oftest kigger mod grønsværen, når den lille killing skal have et navn. Flest katte er opkaldt efter fodboldstjerner, og det er også blandt katte, man finder den største variation af navne. Eksempelvis er enkelte katte opkaldt efter den tyske landsholdsspiller Mesut Özil og Englands kaptajn Wayne Rooney.


LÆS OGSÅ: Kan du spotte kæledyret på billedet her?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress