Af - 19/09-15 10:43; Opdateret: 19/09-15 11:27

Her er der penge at hente:   Derfor bør du nærlæse din bonHer er der penge at hente: Derfor bør du nærlæse din bon

Et flertal af danskerne oplever fejl på deres kassebon, viser undersøgelse

Bildstrecke im Grossformat »

Det kan i bogstaveligste forstand godt betale sig at nærlæse din bon, når du forlader kasseapparatet.

Et stort flertal af danskerne har oplevet at finde fejl på en kassebon fra supermarkedet inden for det seneste år – og mange op til flere gange, viser en ny undersøgelse i Søndagsavisen.

Tre ud af fire af forbrugerne har fundet en fejl på en bon, når de har handlet i et supermarked, og næsten alle respondenterne har oplevet det flere end to gange inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

- Det må gøre indtryk på supermarkederne med så højt et tal. De bør tage det her alvorligt og få kigget internt på, hvad det skyldes, og hvordan de kan få strammet op, siger jurist hos Forbrugerrådet Tænk Jakob Steenstrup til Søndagsavisen.

LÆS OGSÅ: Iværksætter-succes: Louise og Camilla fandt hul i markedet

Hver femte angiver endda, at det er sket flere end ti gange, og at det i mange tilfælde er på tilbudsvarer, men at det faktisk også ofte forekommer på varer til helt almindelig pris.

Og det beklager både Dansk Supermarked og Coop over for avisen.

- Det er stærkt bekymrende, at så mange går rundt med oplevelsen af at have været udsat for prisfejl, for vi gør rigtig meget for at undgå dem. Blandt andet registrerer vi fejl, ligesom vi undersøger årsagerne til dem, så vi kan rette op på dem, siger kommunikationsrådgiver hos Dansk Supermarked Maia Lindstrøm Sejersen.

LÆS OGSÅ: - Nogle gange så føler man lidt, at man fortsætter lidt på opdragelsen fra forældrene

Begge parter forklarer, at deres system slet ikke har registreret, at der skulle være så mange fejl, men anerkender samtidig også forbrugernes oplevelse, og Coop forklarer tendensen således.

- Hver uge skifter mange varer pris. Hver butik har op til flere hundrede tilbud. Nogle gælder nogle få dage, andre en hel uge. Det betyder, at der er mange fejlkilder med mulighed for menneskelige fejl, hvor prisskilt på hylden og pris i kassen ikke skiftes samtidig, som de skal, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.

LÆS OGSÅ: Danske Bank: Netbank og MobilePay virker igen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress