30/05-15 13:42

Fire fængslet efter grov vold i LangåFire fængslet efter grov vold i Langå

Mænd fra Hadsten og Grenaa skal bag tremmer grov voldssag i Langå natten til lørdag.

Fire mænd er lørdag blevet varetægtsfængslet af en dommer i Randers efter at være blevet anholdt i en voldssag.

Sagen drejer sig om et overfald på to mænd på 27 og 40 år. Det fandt sted natten til lørdag i en lejlighed i Langå, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge Østjyllands Politi blev der brugt slagvåben ved overfaldet, og de anholdte er sigtet efter straffelovens bestemmelse om grov vold.

De anholdte er i alderen fra 22 til 27 år. De tre af mændene er fra Hadsten, mens den fjerde er fra Grenaa.

Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at bidrage med yderligere oplysninger om sagen.

Af hensyn til den videre efterforskning er lørdagens grundlovsforhør afviklet for lukkede døre. Dette kan ske, når hensynet til politiets efterforskning godtgør, at så få detaljer om sagen som muligt må blive offentlig kendt.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress