Af - 25/10-16 12:31; Opdateret: 25/10-16 12:44

Skandalelæge spiste på bord hvor han omskar drengeSkandalelæge spiste på bord hvor han omskar drenge

Et anmeldt besøg i klinikken i Aarhus hos omskæringslægen Said El-Batran fik myndigheder til at nedlægge forbud mod han må omskære. Han spiste blandt andet på operationslejet

storybild

(Billede: CityVest)

Det var et ulækkert syn der mødte Styrelsen for Patientsikkerhed da den den 3. oktober i år var på anmeldt besøg hos omskæringslægen Said El-Batrans klinik i butikscenteret City Vest i Aarhus.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Metroxpress har fået aktindsigt i tilsynsrapporten fra besøget, der har ført til at man fra i dag for første gang nogensinde har forbudt en dansk læge at foretage omskæringer - en såkaldt virksomhedsindskrænkning.

Her fremgår da at klinikken hvor de nyfødte drenge blev opereret var møgbeskidt og, der var spist mad på operationsbordet:

LÆS OGSÅ: Omskar drenge i beskidt lokale og på køkkenborde

"Operationslejet var snavset, både hvad angår selve lejet og understellet. Det blev forklaret med, at lejet havde været brugt som bord ved et måltid. Der var stænk på døren, hvilket blev forklaret med, at det var en gammel dør, som burde males. Gulvet var klistret, hvilket blev forklaret med det rengøringsmiddel, som blev anvendt. Overflader på tørsterilisator og rullebord var også tilsmudsede. Alt i alt fremstod klinikken snavset og uhygiejnisk," lyder det i den foreløbige tilsynsrapport.

Tilsynet var endda blevet anmeldt 15. september efter styrelsen var blevet bekendt med klinikken, der aldrig var blevet registreret og derfor slet ikke måtte bruges til at operere i.

Metroxpress fortæller i dag, at myndighederne i ti år har haft indberetninger mod lægens omskæringer, efter en dreng i juni 2006 blev indlagt efter en omskæring var gået galt. I 2011 måtte Said El-Batran forlade Aabenraa Sygehus som overlæge efter Jydske Vestkysten havde fortalt om fire fejloperationer. Siden er lægen både i 2012, 2013 og 2015 indberettet af henholdsvis Esbjerg Kommune og læger i Viborg og Kerteminde for omskæringer er gået galt. I marts 2015 blev han politianmeldt af praktiserende læge Michael Schmidt på fyn efter fire mænd havde holdt en tre-årig dreng fast, mens han blev omskåret.

"Jeg meldte ham til politi og sociale myndigheder, da jeg blev kontaktet af en vagtlæge, som var direkte rystet over, hvad hun havde set, efter hun havde fået en omskåret dreng på tre et halvt år ind i chok," siger lægen Michael Schmidt fra Kerteminde.

LÆS OGSÅ: Baby i livsfare: Far fik kvaksalver til omskære søn og fik erstatning

Tilsynsrapporen fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser også, at det beskidte lokale ikke var det eneste, der var galt. Eksempelvis manglede der en håndvask, så lægen, der også driver en klinik i Vollsmose ved Odense, kunne vaske sine hænder inden han lavede indgrebet på de små børn.

"Der er ikke mulighed for vask af instrumenter på klinikken, idet der ikke er håndvask og rindende vand... Det anses ikke for tilstrækkeligt til at opretholde en god håndhygiejne, idet det må påregnes, at man kan få synligt snavsede hænder og komme i situationer, hvor hænderne er våde," lyder det i tilsynsrapporten, hvor lægen siger at han så benytter et toilet i butikscenteret.

Udstyret som blev brugt i klinikken var også i stykker.

"Der anvendes også diatermi-udstyr. Udstyret er ikke intakt, idet plastik-håndtaget er gået op i svejsningen. Det findes ikke betryggende. Der kunne trænge væske ind og det er heller ikke infektionshygiejnisk tilfredsstillende. Udstyret er ikke underkastet regelmæssige eftersyn," står der.

LÆS OGSÅ: Ny lov skal sikre mere tilsyn med læger, der omskærer

Det meste journalmateriale lægen, der til et møde hos Sundhedsstyrelsen i november 2013 forklarer, at han laver omkring 600 omskæringer om året, forefindes på lægens mobiltelefon.

"Hvis forældrene henvender sig vedr. komplikationer opfordres de til at sende SMS med billeddokumentation. Dette opfattes som journalmateriale. Det opbevares på lægens mobiltelefon, men ikke sammen med papirjournalen. Mobiltelefonen er beskyttet med pin-kode, men der er ikke backup, hvilket betyder at billeder, forespørgsler og rådgivning, herunder ordinationer, går tabt, hvis mobiltelefonen forsvinder," står der.

Styrelsen har som sagt som følge af besøget valgt at lave en indskrænkning af lægens ret til at omskære. En afgørelse, der ifølge styrelsen vil blive offentliggjort senere i dag.

Metroxpress har kontaktet Said El-Batran både via sms og telefonopkald. Han valgte at lægge røret på og har ikke svaret på metroxpress beskeder.

LÆS OGSÅ: Imam i Skandinaviens største moské: Omskæring er som vaccine

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress