Af - 24/10-16 18:47

Lotte blev tippet om sin 15-årige søns 'nudes-chat'Lotte blev tippet om sin 15-årige søns 'nudes-chat'

Efterfølgende har en pige i samme alder fået beslaglagt sin telefon af politiet for at kontrollere den for hævnporno.

Bildstrecke im Grossformat »

Her kan du se eksempler på Facebook-gruppen 'Pulterkammerets Aktivister's arbejde med at kontakte forældre til helt unge, der opfører sig

En mor vil gøre opmærksom på opførslen hos unge, efter hun er blevet forelagt eksempler på sin egen 15-årige søns hårde tone på nettet.

- Jeg fortæller det til dem, jeg kender. Det er ikke noget, vi som forældre er pinlige over at tale om. Det er bare noget, der skal sættes fokus på. Vi kan ikke være opmærksomme nok, siger Lotte.

Metroxpress kunne søndag fortælle, hvordan en gruppe på 50 unge under navnet 'Pulterkammerets Aktivister' kontakter forældrene til unge helt ned i 13-årsalderen, når de finder ud af, at de måske deler hævnporno eller mobber i lukkede Facebook-grupper.

LÆS OGSÅ: Unge aktivister: Deler du hævnporno, så siger vi det til din mor

En af de forældre er 48-årige Lotte, der er mor til en 15-årig dreng, som aktivisterne har opdaget i lukkede grupper. Hendes fulde identitet er redaktionen bekendt. Moren blev kontaktet via Facebook på baggrund af, at hendes søn delte et opslag, hvor han inviterede folk ind i en lukket gruppechat, der bar navnet femi-nudes, hvilket er slang for nøgenbilleder.

LÆS OGSÅ: Flere former for kriminalitet rykker ind på internettet

Det skete i et opslag i den hemmelige gruppe Feminentum på Facebook.

- Man tror, at det er noget, der kun sker ovre hos naboen, siger hun til metroxpress og forsætter:

- Vi kan jo ikke selv gå ind og tjekke alt, hvad han laver på computeren.

LÆS OGSÅ: Flodbølge af retssager om hævnporno kan ramme Facebook

Efter at være blevet kontaktet har hun talt et alvorsord med sin teenagedreng, der dog nægter selv at have delt noget i chatten. Til gengæld har sønnen fortalt hende, at stifteren af gruppen, en jævnaldrende pige, skal være blevet meldt til politiet og havde fået sin mobiltelefon beslaglagt.

- Vi vælger at stole på ham i første omgang. Men vi holder øje med ham efter det her, fortæller Lotte overfor metroxpress.

LÆS OGSÅ: Sophie offer for hævnporno: Disse mænd deler mit billede

Efterfølgende har Lottes søn delt en opsang i gruppen Feminentum, hvor han taler imod deling af nøgenbilleder.


LÆS OGSÅ: Elise hånes nøgen på hævnporno-trøjer

LÆS OGSÅ: Emma Holtens nøgenbilleder vist på tysk tv: Nu donerer hun erstatningen væk

LÆS OGSÅ: Cecilie er seneste offer for hævnporno: Blev filmet under samleje

LÆS OGSÅ: Politiet: Danske drenge styrer hævnpornosites

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress