Af - 27/04-15 11:30

NemID advarer mod falske emails: De prøver at snyde digNemID advarer mod falske emails: De prøver at snyde dig

Nu advarer Digitaliseringsstyrelsen mod falske mails, der forsøger at snyde dig.

storybild

Igen er der snyde-mails i omløb, der skal forestille at komme fra NemID. Men det er ikke fra NemID, advarer Digitaliseringsstyrelsen på deres hjemmeside.

De falske e-mails har til formål at franarre dig dine personlige NemID-oplysninger. I en falsk mail opfordres du til at indtaste dine fortrolige oplysninger ved at klikke videre på et link og ved at sende sende et billede af dit NemID-kort.

Men du skal ikke gøre nogle af delene, advarer Digitaliseringsstyrelsen. Heller ikke selvom afsenderen umiddelbart ligner NemID.

Digitaliseringsstyrelsen har givet eksempler på, hvad der kan stå i de falske e-mails:

God aften
Det seneste år har været et fantastisk år, og vi takker jer alle for at have været så loyale klienter.
For at øge vores stabilitet og give dig den bedste brugeroplevelse til vores netbank, vil vi venligst bede dig om at følge nedenstående trin for at komme over til den nye online version af NEM ID.
1. Klik på nedenstående link
2. Indtast de påkrævede oplysninger
3. Overfør et billede af dit NEM ID nøglekort (fronten - med koder).
Dit kort dankort/XXXXXXXXXXXX1234
[Her var et link]
Når du udfører dette, vil din konto automatisk blive overført til vores nye system inden for 72 timer.
Synes du, at disse trin er for svære at forstå for dig? - intet problem - du kan besøge din lokale NEM ID afdeling, og så vil vi gøre det for dig.
Hvis du ikke er i stand til at gøre dette inden d. 1. april 2015, så suspenderer vi din konto (du vil ikke være i stand til at få adgang til den).
Vi ønsker dig et solrigt forår,
Dit NEM ID
Modtager du en mail med ovenstående ordlyd, skal du altså slette den.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress