18/04-15 09:26

Dansk ungdomskriminalitet er blevet halveret siden 2006Dansk ungdomskriminalitet er blevet halveret siden 2006

For ottende år i træk falder kriminalitet blandt børn og unge. - Endnu ikke i mål, siger justitsministeren.

storybild

(Billede: Polfoto)

Børn og unge er blevet mere tilbøjelige til at holde sig på dydens smalle sti. For ottende år i træk falder kriminalitet blandt danske børn og unge.

Det viser en ny rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor.

Siden 2006 er antallet af sigtelser og mistanker blevet halveret. I 2006 faldt der 25.300 sigtelser mod børn i alderen 10 til 17 år, mens tallet var 12.800 i 2014.

Når man er under den kriminelle lavalder, kan man ikke sigtes. I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år.

Rapporten viser også, at antallet af sigtelser og mistanker faldt hvert år i perioden.

Ikke overraskende vækker rapporten glæde hos justitsminister Mette Frederiksen (S).

- Der er ingen tvivl om, at de senere års indsats mod ungdomskriminalitet er en succes, når antallet af mistanker og sigtelser falder uafbrudt gennem otte år, lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.

Den mest hyppige sigtelser er butikstyveri, som står for næsten hver femte af sigtelserne, som er registreret i perioden.

Selv om tallene er nedadgående, føler Mette Frederiksen, at der er flere steder, man kan sætte ind for at mindske tallene i endnu højere grad.

- Vi er endnu ikke i mål. Der er derfor brug for at skubbe på udviklingen og løfte indsatsen yderligere, så færre unge fremover starter en kriminel løbebane, og flere kommer ud af kriminalitet, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress