08/12-15 13:46

Støjberg: Selvfølgelig kan DSB tjekke pasStøjberg: Selvfølgelig kan DSB tjekke pas

Hvis Danmark indfører grænsekontrol, skal DSB og færger tjekke pas. Det kan give forsinkelser, siger Støjberg.

storybild

(Billede: Krabbe Lars)

Danmark står i en ekstraordinær situation, og alle må trække på samme hammel. Sådan lyder budskabet fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der er i færd med at sikre sig ret til at pålægge blandt andre DSB at tjekke pas.

Det sker gennem et lovforslag om såkaldt transportøransvar, som Folketinget førstebehandler tirsdag.

Det vækker bekymring hos både DSB, en række rederier og busselskaber, der har sendt kritiske høringssvar.

- Hvis DSB fremover pålægges at indføre kontrol af generel rejselegitimation og visa, tilkommer der DSB opgaver, som medarbejderne ikke er uddannet til, endsige har erfaring med, skriver DSB.

Ifølge Støjberg kan den kontrol, der i givet fald vil blive tale om, sammenlignes med den paskontrol, flyselskaber udfører.

- Det er ikke ukendt, det her. Det er det samme, der sker omkring flytrafikken, så vi kender det allerede, siger Inger Støjberg.

- Det, der rent praktisk kommer til at ske, er, at for eksempel DSB får ansvaret for at tjekke pas, og om der er visum til at indrejse i Danmark.

- Det er klart, at det kan komme til at forsinke trafikken. Men omvendt set kan vi heller ikke bringe os i en situation, hvor der for eksempel sidder 3000 asylansøgere og migranter på Hovedbanegården i København.

- Vi bliver nødt til at have fuldstændig tjek på, hvem der er her, og der bliver vi altså nødt til alle sammen at trække på samme hammel, siger Inger Støjberg.

Forslaget skal hastebehandles i Folketinget, hvilket efter planen betyder, at det kan være vedtaget allerede på fredag.

Spørgsmål: Kan det blive aktuelt at indføre grænsekontrol inden for få uger?

- Det kommer helt an på, hvordan situationen udvikler sig. Jeg vil bare ikke tillade en situation, hvor vi ikke har de redskaber, der skal til for at sikre, at der er styr på tingene.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Asylregler strammes men flygtningelandsbyer udskydes

LÆS OGSÅ: Støjbergs asylforhandlinger må ud i endnu en runde mandag

LÆS OGSÅ: Borgmester om nyt asylcenter: Det skal lukkes igen som det første

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress