Af - 27/06-13 16:40

Regeringen: Omskæring af drenge er okayRegeringen: Omskæring af drenge er okay

Regeringen har ingen planer om at indføre et forbud mod omskæring af drenge, selv om mange er stærkt imod indgrebene. Ekspert raser.

storybild

(Billede: Polfoto)

Der bliver ikke indført forbud mod omskæringer af drengebørn.

Det siger sundhedsminister Astrid Krag (SF), efter at Sundhedsstyrelsen i dag har fremlagt et notat om de sundhedsmæssige konsekvenser ved omskæring af drenge.

Styrelsen mener ikke, at der er grund til at forbyde omskæringer. Derfor vil ministeren ikke gribe ind men i stedet øget tilsynet.

- Vi skal have sikkerhed for, at omskæringerne finder sted på forsvarlig vis. Derfor stiller jeg krav om, at omskæringer af drenge, som er mere end to måneder, skal foretages på klinikker, der er registreret i Sundhedsstyrelsen, siger hun i en kommentar til rapporten.

Ikke klar til forbud
Partiernes sundhedsordførere har i dag diskuteret emnet, og det står soleklart, at mange er imod omskæringer, men at et forbud har meget lange udsigter.

- Vi er ikke parate til at forbyde det, siger De Radikales sundhedsordfører Camilla Hersom, som forklarer, at 'et meget stort flertal' i partiet er imod omskæringer af drengebørn.

- Vores synspunkt er derfor, at man bør lade være. Men vi mener ikke, at det giver mening at forbyde det, fordi det er vidt udbredt i dag, siger hun.

Selv om førende eksperter anbefaler et forbud, skal der også tages hensyn til det kulturelle og religiøse aspekt, påpeger blandt andre DF's Liselott Blixt.

Har ikke besluttet sig endnu
Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) forklarer, at S heller ikke har nogen holdning til spørgsmålet endnu. I 2008 mente beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) dog, at omskæring af drenge burde forbydes.

- Det har vi ikke drøftet, hvordan vi skal forholde os til det. Det er ikke gunstigt, at jeg går ud og melder en entydig holdning ud, siger Flemming Møller Mortensen.

Anderledes klart lyder det fra Enhedslistens Stine Brix.

- Man bør indføre en aldersgrænse på 15 år, så man selv kan træffe beslutning om et medicinsk indgreb på egen krop, siger hun.


Hvad tænker du..?
Find os på Facebook










Følg os på Google+