Af - 05/02-16 17:33

Bollen, der deler landet: Se ekspertens bud på fastelavnsbollenBollen, der deler landet: Se ekspertens bud på fastelavnsbollen

Du ved den kommer, den kommer hvert år. Diskussionen om, hvordan den helt rigtige fastelavnsbolle ser ud. Nu er svaret her endelig.

Bildstrecke im Grossformat »

Du står nede i bageren år efter år med samme tanke kørende i hovedet, mens du nærmer dig bagerjomfruen ved disken. Hvilken slags fastelavnsbolle er det nu lige, der er den helt rigtige at købe?

Vi har på metroxpress været i kontakt med en vaskeægte madforsker for at gøre dig lidt klogere på området og forhåbentligvis hjælpe dig med dit valg af bolle på søndag.

Forsker i dansk madhistorie ved Det Kongelige Bibliotek Caroline Nyvang prøver her at kaste lidt lys over hele snakken om den ‘rigtige’ fastelavnsbolle.

- I bund og grund er den rigtige bolle den, som vi er vant til, den som vi kender. Vi er et folk, der er vokset op med nogle bestemte traditioner under højtiderne, og maden skal også helst være det samme år efter år, siger hun.

LÆS OGSÅ: 10-årige Jacob hitter på Facebook: Kan du se hvilken dansk kendis han er?

For bedre at kunne forstå vores valg af fastelavnsbolle, skal vi længere tilbage i tiden. Historisk har en fastelavnsbolle i mange år nemlig bare været en simpel hvedebolle. Og det er der en god grund til.

- Hvede var i mange år i Danmark associeret med fornem spise, da vi næsten udelukkende levede af rug. Og hvis man skulle være rigtig fin på den, var der måske appensinskræller eller tørrede frugter i bollen, siger Caroline Nyvang til metroxpress-

Da fastelavn oprindeligt var en tid, hvor man skulle gøre sig klar til en 40 dage lang faste, så havde bollerne også behov for lidt ekstra gods. Og det er her, hvor det at åbne bollen og komme lidt mere fedt i, bliver til.

- Jeg vil sige, at den historisk korrekte vil være denne klassiske hvedebolle. Og med åbningen af bollen med en klat smør i, da ser vi forløberen til den fastelavnsbolle, som vi kender i dag, lyder det fra madforskeren.

Det er med wienerbrødets ankomst i slutningen af 1800-tallet, at fastelavnsbollen begynder at ligne mere og mere, hvad vi ser i dag. Og specielt da roesukker forarbejdningen tager fart på Lolland, og vi får nem tilgang til sukker, så kommer glasuren og syltetøjet. Og så har vi den.

LÆS OGSÅ: Klar til fastelavn: Sådan bliver weekendvejret

Og så ikke helt alligevel.

- Hvis vi skal finde en fastelavnsbolle, som vi kender i dag, så skal vi helt op i slutningen af 1950’erne. Det var først der, at man nemt kunne få købt fløde og dermed lave flødeskum og creme til bollens fyld, siger Caroline Nyvang.

Så ifølge vores kære madforsker, så har fastelavnsbollen faktisk ikke mere end en enkelt generations tid bag sig.

Med hvad ER så den rigtige fastelavnsbolle, spørger du.

Vi har i hvert fald inde på metroxpress’ redaktion været ret uenige om, hvorvidt den skal være lukket eller åben, med eller uden fyld og så videre. Caroline Nyvang kommer med sit svar.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Modeuge eller fastelavn? Se om du kan se forskel

- Da det er forskellige, hvad folk er vokset op med, og da fastelavn er børnenes fest, så vil jeg sige, at børnenes favorit er den helt rigtige. Børnene er oftest ikke så glade for fyld, så deres favorit er den lukkede med glasur ovenpå, svarer forskeren forsigtigt.

Så der har vi den. Børnenes favorit vinder, ifølge vores Ph.d.’er i dansk madhistorie. Men hvis det var en voksen hyggestund med voksne over en kop kaffe, ville Caroline Nyvang vælge lidt anderledes:

- Hvis jeg helt selv kunne vælge, så ville jeg følge den oprindelige fortælling om af fede sig op til 40 dages faste og vælge den åbne med flødeskum.

LÆS OGSÅ: Dansk ekspert afslører: Sådan hacker du din tøndeslagning

To versioner - hver sin berettigelse. Historie versus salg.

God fastelavn.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress