Af - 29/08-16 15:20

Kommune bruger 720.000 kroner på dronningebesøgKommune bruger 720.000 kroner på dronningebesøg

Underholdning, frokost og servicering af pressen har kostet hundredtusindvis af skattekroner. En lokal kommunalpolitiker kritiserer forbruget.

Bildstrecke im Grossformat »

Det har været dyrt for borgerne i Varde Kommune at have dronningen på besøg. For politikerne på rådhuset har ikke holdt sig tilbage, da regenten to dage i juni kiggede forbi den vestjyske kommune.

Metroxpress har fået aktindsigt i kommunens udgifter til besøget, og her fremgår det, at kommunen har brugt 726.429 kroner samt mandetimer til en værdi af omkring 200.000 kroner på at tage imod dronningen.

Det høje beløb skærer i øjnene på byrådsmedlem for Enhedslisten i Varde Kommune, Arne Lindberg Callesen.

LÆS OGSÅ: Fire gange dyrere da Dronningen gik i land i Ebeltoft

- Jeg har det rigtig skidt med det. Ikke mindst set i lyset af, at vi i disse dage arbejder med budgetforhandlinger, hvor vi skal forsøge at få pengene til at række. Der er små og store projekter, hvor det er rigtig ærgerligt, at vi ikke har de 720.000 kroner til støtte, og jeg kunne sagtens have brugt pengene på flere pædagoger, siger han til metroxpress.

Mange til gratis frokost
Borgernes penge er blandt andet gået til en frokost, hvor kommunen rundhåndet har betalt for gratis spisning til 80 personer foruden dronningen selv på det lokale Arnbjerg Hotel . Arne Lindberg Callesen sad som det eneste byrådsmedlem ikke med til bords og har derfor ikke lagt til regningen, der lyder på 58.878 kroner.

- Jeg ville gerne sende det signal, at jeg ikke er som de andre i byrådet, siger Arne Lindberg Callesen.

LÆS OGSÅ: Her er det mest populære medlem af kongefamilien

Flest penge er brugt på dronningens visit i blomsterparken Tambours Have, som Varde Kommune gav et ansigtsløft og arrangerede underholdning i for i alt 152.268 kroner.

Herudover er der brugt 135.182 kroner på gardehusarerne, ligesom kommunen også har brugt 104.763 kroner på markedsføring og transport af presse.

LÆS OGSÅ: Mere end hver tredje dansker vil af med Margrethe

Kommunaldirektør i Varde Kommune, Mogens Petersen, mener, at besøget har været alle pengene værd. Her svarer han på kritikken af, at kommunen har brugt mange penge på dronningens besøg.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress